11 år efter Paul Walkers død søger hans projektbil ny ejer

Til november er det 11 år siden, Fast and Furious-stjernen Paul Walker døde i et biluheld. Nu skal hans ufærdige Camaro finde et nyt hjem.

Annonce

Paul Walker var før sin alt for tidlige død i november 2013 en vaskeægte bilentusiast. Det vidnede hans bilsamling, som siden er solgt i større eller mindre mængder, om.

Nogle af bilerne har bare aldrig fundet en ny ejer siden. Det gælder bl.a. for den Chevrolet Camaro RS Z/28 fra 1969. En bil som Paul Walker faktisk ejede sammen med vennen Roger Rodas, der døde i samme ulykke.

Hvilke planer de to venner havde med bilen, vides ikke. Men som det ses på billederne af den, var de to i hvert fald i gang med at slibe den ned. Formentlig som en klargøring til engang ny lak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modsat eksteriøret er interiøret tilsyneladende i ganske god stand. Det bemærker auktionshuset Mecum, som har bilen under hammeren til august, i hvert fald.

LÆS OGSÅ: Byttede 40.000 kalkuner for lade fyldt med biler

Det er desuden værd at bemærke, at bilens 4,9-liters fabriksmotor af en V8’er stadig ligger mellem forhjulene. Der er heller ikke pillet ved den 4-trins manuelle gearkasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det helt store spørgsmål er, hvad det rullende projekt skal koste. Der er ikke angivet nogen mindstepris, men den bilsamling, Paul Walker efterlod sig, har før vakt meget stor interesse.

Hollywood-stjernen havde især en svaghed for hvide biler. Blandt andet et hav af BMW E36 M3 i den særlige Leichtbau-udgave. Læs mere om det her.

Andre af Paul Walkers biler har siden stjernes død sat verdensrekorder. Det gælder blandt andet for en bayside-blå Nissan Skyline R34 GT-R som sidste år blev verdens dyreste eksemplar.

Læs videre efter annoncerne

Allerede inden bilen blev solgt, forventede auktionshuset Bonhams, at prisen vil ryge om på den uhyggelige side af en million dollar svarende til lige knap 7 millioner danske kroner i dag.

Kan du godt lide historier som denne? Så bør du tjekke resten af Boosteds kategori ‘ladefund’ ud. Vi har nemlig fyldt den op med om mulig endnu vildere historier om biler. Tjek det ud her.

  • 11 år efter Paul Walkers død søger hans projektbil ny ejer
  • 11 år efter Paul Walkers død søger hans projektbil ny ejer
  • 11 år efter Paul Walkers død søger hans projektbil ny ejer

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder