Annonce:

Top 5: Disse biler søgte danskerne mest efter i 2022

Ud fra antal søgninger at dømme har danskerne et klart favoritmærke, når det kommer til biler. 

Annonce:

De gjorde det også for 2021. Og nu er tallene for 2022 her. Faktisk er der ikke meget der har ændret sig. Ud fra DBA’s tal at dømme, er det nemlig stadig BMW, flest danskere drømmer om.

I hvert fald er det mærket fra Bayern, der i 2022 trak allerflest søgninger på platformen. Altså når det kommer til biler. Det oplyser DBA i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 300.000 bilister bruger den – nu lukker populær app

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Når det kommer til de enkelte bilmodeller, må BMW dog se sig slået. Og det faktisk af et andet tysk mærke. Nemlig Volkswagen. Golfen er – selvom modellen efterhånden har været her i 50 år – fortsat hamrende populær.

DBA’s tal viser dog samtidig, at der faktisk er langt mellem BMW’er på sitet. For selv om mærket er det absolut mest søgte, er det langt fra at være det mærke, der bliver sat flest til salg af. Den hæder, om man vil, er det igen Volkswagen som løber med.  Faktisk skal vi helt ned på en 10.plads ud af 17 pladser lang liste for at finde BMW.

I den helt anden ende af skalaen finder vi et japansk mærke, som for længst har trukket sig fra Danmark. Nemlig Daihatsu. En kort periode i 90’erne havde mærket succes med den lille Charade. Men generelt gik salget dårligt. Og det ophørte helt i samme årti, før det kortvarigt genopstod herhjemme i 2000. I 2013 trak mærket sig helt ud af Europa.

Disse bilbrands blev der søgt mest på i 2022 på DBA

1. Plads (nummer 191 på den totale søgeordsliste) – BMW


2. Plads (nummer 258 på den totale søgeordsliste) – Volvo

3. Plads (nummer 278 på den totale søgeordsliste) – Mercedes

4. Plads (nummer 334 på den totale søgeordsliste) – Tesla

Artiklen fortsætter efter annoncen:

5. Plads (nummer 628 på den totale søgeordsliste) – Toyota


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også