En lang række investorer har fået nok. Derfor trækkes Teslas øverste chef nu i retten med beskyldninger om løgn.
En række af Teslas investorer har fået noget af mærkets mangeårige topchef Elon Musk. Investorerne mener, at den stenrige sydafrikaner løgn, da han påstod at have den finansiering, som kunne hive Tesla af børsen, på plads. Det skriver Ritzau.
LÆS OGSÅ: Rasende naboer sagsøger dansk racerløb – “Det larmede”
Sagen, der finder sted i San Francisco, begyndte onsdag i denne uge. Det hele drejer som et tweet, Musk skrev i 2018. Her luftede han nemlig tanken om at afnotere Tesla på børsen. Og ikke bare det.
Musk sagde, at det skulle ske til en værdi af 420 dollars pr. aktie. Noget Tesla-aktien slet ikke er værd her fem år senere. Dengang i 2018 skrev Musk dog, at finansieringen var på plads, og at hans plan allerede havde mødt opbakning fra investorerne.
Advokat: Almindelige mennesker har tabt millioner
Men det er der altså ikke meget sandhed i, hvis man spørger de investorer, som nu er gået efter Tesla-chefen i retslokalerne.
– Hans (Musks, red.) løgne gjorde, at almindelige mennesker som Glen Littleton tabte millioner og atter millioner af dollar, siger advokat Nicholas Porritt i sine indledende bemærkninger i sagen.
Littleton er Nicholas Porritt klient. Foruden ham repræsenterer advokaten flere andre af Teslas aktionærer i retssagen. I retssagen, der berammet til at vare tre uger, er det planen, at Elon Musk skal vidne. Muligvis allerede i morgen, fredag.
Tesla-aktien fik i løbet af 2022 nogle alvorlige hug. Faktisk tabte den i løbet af året mere end 75 procent af sin værdi. Aktuelt handles én aktie i elbil-firmaet derfor til 128 dollars.