Polestar får ny advarsel – bliver smidt af børsen om 60 dage

Det kinesiske bilmærke Polestar har fået en ny advarsel, fordi børsen i New York endnu ikke har modtaget et årsregnskab.

Annonce

Polestar har 60 dage at løbe på. Men så er det også ud. Altså ud af aktiehandlen på børsen i New York.

Så kontant er advarslen, fordi Polestar endnu ikke – og inden for den oprindelige tidsfrist har afleveret årsregnskabet for 2023.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt konkret har Polestar ikke – inden for den aftalte tid – afleveret sit årsregnskab hos de amerikanske myndigheder, der regulerer børshandel, og det er imod reglerne.

LÆS OGSÅ: Danmarks billigste nye bil er en 11 år gammel Mitsubishi

Polestar har ad flere omgange undskyldt sig med, at man ville forsinke offentliggørelsen af årsregnskabet og resultatet af første kvartal i 2024. Senest skete det i april.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en pressemeddelelse skriver Polestar, at man er ‘fast besluttet på at opfylde sine forpligtelser over for Nasdaq-børsen, og at man vil offentliggøre årsregnskabet,’så snart det er muligt’.

Det er dog ikke sikkert, at Polestar ryger af børsen, hvis ikke regnskabet er offentliggjort om 60 dage. Der er nemlig endnu en sikkerhedslinje i form af 180 dage, som bilmærket kan få for at stable et regnskab på benene.

Et er regnskabet, noget andet er, hvad Polestar rent faktisk skriver i det. De første tre måneder af 2024 har ikke været noget hurraråb at skrive hjem om.

Ikke bare har Volvo skilt sig af med mærket, som skylder 20 milliarder svenske kroner i produktionsomkostninger. Salget er også sløjt. Faktisk faldt det med hele 40 procent.

Fra januar til og med marts i år er det kun lykkedes Polestar at sælge 7.200 biler. Og det er ikke kun i Danmark, men på alle markeder, hvor Polestar er til stede.

Alligevel tror mærkets ledelse på, at de kommende Polestar 3 og 4-modeller kan redde hele forretningen. Omvendt vil den administrerende direktør Thomas Ingenlath nu ikke længere udelukke en model, som ikke kun kører på strøm. Læs mere om det her.


Læs flere spændende nyheder fra bilernes verden lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet