Kommunen medgiver, at løsningen langt fra er optimal. Alligevel ligger fartbumpene der.
Om det mere end noget andet er et udtryk for dårlig kondition hos cyklister i Odense, vides ikke. Men sikkert er det, at nogle cyklister nu klager over et fartbump i bydelen Dalum. Det skriver Fyens.dk.
LÆS OGSÅ: Snart koster det ‘kun’ 25.000 kr. at glemme nummerpladerne
Ifølge to af avisens læsere er der nemlig flere fartbump i bydelen som er svære at passere på cykel.
Tommy Jensen, der bor i bydelen, kalder bumpene farlige. Han siger, at han er ondt i ryggen flere dage efter at have passeret bumpet på cykel. Og han bakkes op af Britta Jepsen som også bor i området.
Hos Odense kommune forholder man sig til, at de i alt seks fartbump – der er i området – er en del af en forsøgsordning. Over for avisen medgiver kontorchef i park og vej Allan Bach Laursen da også, at bumpene er midlertidige. Ligesom de ikke er den optimale løsning.
Samtidig understreger kontorchefen dog, at bumpene er placeret på vejene i Dalum efter en dialog med beboerne i området.
Det handler om at skabe tryghed, siger kontorchefen. Han siger dog samtidig, at bumpene er ved at blive fjernet igen.