Der er bøvl med 809.000 biler, som Nissan derfor har fået besked på at tilbagekalde.
De amerikanske trafiksikkerheds-myndigheder har givet Nissan besked på at tilbagekalde næsten en million biler. Konkret drejer det sig om 809.000 eksemplarer af modellerne Rogue og Rogue Sport, der også er kendt som X-Trail og Qashqai i Europa.
LÆS OGSÅ: Klimaråd kritiserer regeringen: “Læg flere afgifter på diesel”
Myndighederne har nemlig fået nys, om at Nissan-modellerne pludselig kan tabe alt motorkraft under kørsel. Men det skyldes nu ikke en motorfejl. I stedet ligger fejlen tilsyneladende i de nøgler, som de amerikanske biler er udstyret med.
Læg IKKE pres på nøglen
Med årene er nøglerne nemlig blevet slidt i den mekanisme som holder tænding på bilen. Det kan resulterer i, at nøglen slår tilbage af sig selv og slukker motoren. Og det er altså for farligt til, at myndighederne vil tillade det.
Selv siger Nissan, at man endnu ikke har registeret ulykker som følger af fejlen. Men mærket fraråder samtidig, at Rogue og Rogue Sport-ejere lægger ekstra vægt eller øget pres på bilernes nøgler.
Rouge-modellerne, som nu Nissan nu skal se på igen, er alle produceret mellem 7. august 2013 og 14. august 2020. Mens Rouge Sport-bilerne er produceret mellem 28. november 2016 og 20. juni 2022.