Der skal bygges 660 eksemplarer af Audi RS 6 GT. Men kun én finder vejen til Danmark. Og køberen har allerede meldt sig.
Om det er den sidste RS 6 nogensinde, ved kun Audi. Men vi ved, hvordan bilen – der blev vist som konceptet GTO i 2020, blev til.
For det vil Audi nemlig gerne fortælle.
Idéen til Audi RS 6 Avant GT stammer fra lærlingeprojektet RS 6 GTO concept fra 2020. 12 lærlinge, der bl.a. var i lære som karrosseri- og automekaniker, autolakerer og værktøjsmekaniker, arbejdede på projektet i 6 måneder med støtte fra Audi Design.
De fandt frem for alt inspiration i racerbilen Audi 90 quattro IMSA GTO fra 1989. Det skriver den danske Audi-importør i en pressemeddelse.
LÆS OGSÅ: Er forbudt i Danmark – nu kan den slags biler få comeback
Audi 90 quattro IMSA GTO havde – eller skulle man sige har – 720 hestekræfter fra en bare 2,2-liters rækkefemmer med turbo. Audi RS 6 Avant GT har en smule mere. Både når det kommer til antallet af cylindre og hestekræfter.
Den almindelige RS 6 Avant nøjes med 600 hestekræfter og 800 Nm fra en 4-liters V8-motor. GT-udgaven har 630 hestekræfter og 850 Nm. Hvilket faktisk ikke gør den mere potent end Performance-udgaven.
Dog har Audi gjort GT’eren 0,1 sekund hurtigere fra 0 til 100 km/t, så den disciplin nu er overstået på 3,3 sekunder. Tophastigheden er 305 km/t. Præcis ligesom Performance-udgaven.
Læs flere artikler efter annoncerne: