Opstår chancen, vil Haas også godt kunne forstå, hvorfor deres danske kører springer til.
Kevin Magnussen havde et vildt 2022. Ikke bare blev han på det vildeste af wildcards lige pludselig en del af Formel 1 igen, da Haas kappede alle sine russiske forbindelser. Den 30-årige dansker satte også karrierens og holdets første pole position.
LÆS OGSÅ: Kun 106 har nogensinde gjort det – Kevin Magnussen er én af dem
Af samme grund er det helt naturligvis, hvis andre hold i paddocken også kigger i danskerens retning. Haas ville også godt kunne forstå det, hvis chancen opstår hos et større hold. Det fortæller Magnussen til Viaplay.
– Jeg tror helt klart, at hvis jeg fik muligheden for at komme til et top-team, hvor der var chance for at køre med om mesterskabet og fast køre med om løbssejre, så ville jeg tage den mulighed. Det ville Haas også have forståelse for.
Forståelse er dog ikke det samme, som at Kevin Magnussen rent faktisk går med planerne om at springe over i en hurtigere racer. Lige nu er alt fokus på den kommende sæson med Haas, understreger han.