Annonce:

Fisker-ejer fik gigantisk lussing

Fiskers første bil, Ocean, er et sjældent syn i Danmark. Men der er faktisk endnu længere mellem dem i USA. Det forsøgte en Fisker-ejer at lukrere på. 

Annonce:

En Fisker Ocean-ejer står tilbage uden den gigantiske gevinst, han havde håbet på. Til gengæld ejer han stadig sin Fisker Ocean.

Bilen, han som en af de første fik leveret i USA, havde han ellers håbet at kunne sælge videre hurtigt for at tjene en masse penge.

Salget – eller forsøget på det – endte dog med at blive en gigantisk fuser. Ikke bare blev bilen slet ikke solgt.

Ingen af de få interesserede bød nemlig højt nok til, at Fisker Ocean-ejeren ville slippe bilen for en aftalt mindstepris.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Danske Henrik Fisker taber milliarder på at bygge elbiler

I alt 13 bud rullede ind på Fisker-modellen. Det gav en pris på 63.000 dollar svarende til 443.000 danske kroner. Det fremgår af auktionssiden Cars & Bids, hvor bilen stod til salg.

Til sammenligning koster en Fisker Ocean fra ny fra 37.500 dollar eller 264.000 kr. i USA.

Måske sælger har indset, at en Fisker ikke er og aldrig bliver en Porsche 911 R. Sådan én både kunne og kan nemlig sælges for fuldstændigt sindssygt meget mere, end fabrikken forlangte i sin tid.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Responsiv Iframe

Tendens til at sælge nye biler lynhurtigt videre, vil Porsche dog gerne til livs. Derfor bliver de første ejer af den nye 911-specialmodel, S/T, på visse markeder bedt om at lease bilen først.

Vil de ikke det, kan de faktisk slet ikke få fat i bilen. Og så går muligheden for en plads i ordrebogen blot videre til den næste interesserede i rækken.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også