De har fundet Danmarks første Porsche 356

Der er udelukkende dansk Porsche-historie på programmet, når helt særlig udstilling slår dørene op.

Annonce

Udstillingen har været lang tid undervejs, og dét er ikke uden grund. At samle så mange ikoniske Porsche-modeller på samme sted er nemlig ikke uden udfordringer.

I samarbejde med entusiasten Nikolaj Karlshøj og Porsche Danmark tog Haaning Collection udfordringen op, og den unikke udstilling kan opleves på Nordeuropas flotteste bilmuseum i Bagsværd i hele oktober.

Porsche har altid været synonym med det ypperste inden for sportsvogne – og netop dette var drivkraften, da Ferry Porsche i 1948 præsenterede det første eksemplar af sin sportsvogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun takket være flid, dedikation og en enorm passion lykkedes det gennem årtier at gøre den lille sportsvogn med de særlige former og den karakteristiske lyd til et af bilhistoriens største ikoner.

LÆS OGSÅ: Fra på søndag bliver hver 10. dieselbil forbudt – se listen med forbudte biler her

Hos Haaning Collection kan der hele oktober måned vil opleves et sjældent udvalg af de modeller, som har haft størst indflydelse på udviklingen af Porsche fra den spæde start og frem til i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi glæder os til, at de ikoniske biler ruller ind på museet – det er faktisk lidt af en drøm, der går i opfyldelse!, siger Nicholas Haaning fra Haaning Collection.

Storebror Michael Haaning supplerer:

– Vi er dybt taknemlige for, at det har kunnet lade sig gøre at samle så mange Porsche-modeller ved hjælp fra private samlere over hele landet!.

Der er tale om 11 særligt udvalgte biler, som ud fra kuratoren Nikolaj Karlshøjs betragtning repræsenterer nogle af de vigtigste højdepunkter i historien om Porsche.

Det vil blandt andet være muligt at få et kig på den formentlig ældste Porsche 356, som findes i Danmark, et sjældent eksemplar af den eksotiske 959 og den nærmest mytologiske Carrera GT, der startede som et ambitiøst motorsportsprojekt – men endte som en ekstrem supersportsvogn.

Bilen, som danner baggrund for udstillingens plakat – en eksotisk Porsche 904 med racerhistorie – kan også opleves sammen med en række legendariske udgaver af den berømte 911’ere.


Og det samme kan modellen, som faktisk var tiltænkt at skulle afløse 911. Nemlig den funky og outrerede Porsche 928. De 11 biler spænder således over hele Porsches udvikling fra den første til den seneste.

Noget af det særlige ved denne udstilling er, at alle bilerne udelukkende kommer fra danske ejere og samlere, som har udlånt deres biler til Haaning Collection.

Mere efter annoncen

– Jeg har været Porsche-entusiast siden jeg som helt lille så den tyske sportsvogn med de runde lygter og den særlige lyd for første gang, og mit liv peaker på en eller anden måde ved få lov til at sætte denne udstilling op.

– Jeg er dybt taknemmelig, både over at nogle af Danmarks mest passionerede Porsche-ejere har stillet deres fine biler til skue, men også over at kunne tilbyde museets besøgende et unikt indblik dét, som jeg personligt mener er et af bilhistoriens vigtigste kapitler, lyder det fra entusiast og kurator Nikolaj Karlshøj.

Særudstillingen med danske Porscher kan opleves i hele oktober hos Haaning Collection i Bagsværd.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet