Volkswagen forbyder ansatte at eje en Porsche

Porsche, der har været en hundrede procent integreret del af Volkswagen-koncernen siden 2012, er nu forbudt som firmabil for 200 ansatte.

Annonce

200 ansatte hos Volkswagen må ikke længere eje en Porsche. De må i hvert fald ikke vælge en Porsche som firmabil.

De 200 ansatte besidder stillinger i de øvre lag hos Volkswagen, og mens nogle af dem har accepteret beslutningen, har andre valgt at gå rettens vej.

Det skriver Bild.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cheferne vil have rettens ord for, at Volkswagen ikke kan forbyde dem at køre rundt i en Porsche. Og hvis man ser på, hvordan retskendelser er gået mod VW-koncernen på det sidste, har de sure chefer fat i den lange ende.

LÆS OGSÅ: Skjulte bil i fire måneder – nu er den beslaglagt

Altså måske. Det er nemlig ikke ret mange måneder siden, at Audi måtte omstøde en beslutning om at tage firmabilerne fra sine kørende sælgere i Tyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilmærket, der også er en del af Volkswagen-koncernen, forsvarede sig ellers med, at sælgerne sagtens kunne klare sig uden biler. Læs mere om det her.

Tilbage står nogle af Volkswagens chefer og venter på, om de i hvert fald i firmaregi godt må køre Porsche. En af de ansatte, der er undtaget fra forbuddet, er Oliver Blume.

Men det ville også være mærkeligt, da han foruden topposten som koncern-direktør også er den øverste ansvarlige for Porsche til daglig.

Hos Volkswagen bekræfter en talskvinde, at virksomheden på grund af et omkostningsfokus ‘ikke længere er muligt at bestille en Porsche som firmabil’.

Spørgsmålet om firmabiler er ikke det eneste sagsanlæg, der plager Volkswagen/Porsche i øjeblikket. Bilkoncernen prøver også at sno sig uden om ellers lovede bonusser til visse ansatte. Om man kan den slags, skal derfor også afgøres af en dommer.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet