Politiet nægter fejl i fartbøde på 10 millioner kroner

Danske fartbøder kan synes voldsomme. De blegner dog i forhold til den straf, Connor Cato har fået for at køre 145 km/t i den amerikanske delstat Georgia.

Annonce

Connor Cato skulle have kørt 90 km/t, men han blev taget med 145 km/t.

Hastighedsoverskridelser af større omfang er set før. Men Connor Cato skiller sig alligevel ud, når det kommer til straffen.

Den amerikanske bilist står over for en bøde på 1,48 millioner dollar, hvilket omregnet til danske kroner er 10 millioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver The New York Post.

LÆS OGSÅ: Der er fundet kokain og snifferør i hjemmeplejebil

Bøden har Cato fået for at have kørt for hurtigt på en vej i den amerikanske delstat Georgia d. 2. september 2023. Præcist er han ifølge politiet blevet målt til 145 km/t i en 90-zone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Straks efter Connor Cato fik bøden, allierede han sig med en advokat. Politiet i byen Savannah, hvor bilisten kørte for hurtigt, mener nemlig ikke, at fartbøden er en fejl.

Årsagen til politiets afvisning er temmelig bizar, men skyldes lovgivningen i Georgia. Bilister, der bliver taget i at køre mere end 56 km/t for hurtigt, får en såkaldt ‘super speed ticket’ – en superfartbøde.

En sådan overtrædelse kræver, at bilisten personligt møder op i en retssal for at stå til regnskab foran en dommer.

– Beløbet, som bøden lyder på, er midlertidigt. Fartsynderen skal møde op i retten for at få afgjort sagen.

– Systemet sætter altid beløbet til 999.999,999 dollar plus eventuelle andre omkostninger. Den eneste måde at få bragt bøden ned på er ved efterfølgende at møde op i retten, forklarer en talsmand for politiet.

Den faktiske bøde, der venter Connor Cato, er heldigvis for ham meget mindre. Hvis ingen personer er kommet til skade, hvilket historien ikke nævner, ligger straffen normalt på en bøde på 1.000 dollar, hvilket svarer til 6.900 danske kroner.


Det er faktisk værre at blive taget for vanvidskørsel i Danmark. For nylig måtte en 60-årig mand, trods protest, aflevere både kørekort og nøglerne til Danmarks mest populære bil. Læs mere om sagen her.

Læs mere om færdselspolitiets arbejde på vejene lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet