Annonce:

FDM advarer: Disse biler skal du IKKE købe brugt

De er voldsomt populære. Men alligevel skal du holde dig fra dem brugt, advarer bilejernes interesseorgan, FDM, nu.

Annonce:

Du ser dem ofte i gadebilledet, men som bilist skal du faktisk holde dig langt væk fra de populære biler. Det skriver FDM i en pressemeddelse.

Årsagen? Bilerne efterlader ejerne med store værkstedsregninger. Og det selvom bilerne kun er et par år gamle. Helt konkret mener FDM, at det er de 1,0- og 1,2-liters benzinmotorer, der blandt andet findes i Peugeot 308 og Citroën C3, den er gal med.

Man har nemlig fundet frem til, at tandremmen kan smuldre. Og sker det først, er der stort set ingen vej uden om en værkstedsregning af de større. At rense ud i motoren kan ende med at koste ejerne op mod 50.000 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

FDM har ad flere omgange omtalt problemet med den smuldrende tandrem. Især fordi problemet opstår, lige efter at den to-års fabriksgaranti er udløbet. Herhjemme er det K.W Bruun, som står for importen af biler fra Stellanis-koncernen.

– Vi har gennem flere år set mange eksempler med de problemfyldte Stellantis-biler. Selv om bilerne har været bare få år gamle, har vi oplevet en importør, som ikke er villig til at hjælpe de klemte kunder, siger områdechef i FDM’s tekniske rådgivning Lone Otto i en pressemeddelelse.

Køb dem IKKE brugt
FDM står meget klart på, at de ikke vil anbefale bilisterne at investere i biltypen. I hvert fald ikke som brugtvogn.

– Generelt savner vi, at Stellantis som bilproducent og K.W. Bruun som importør står ved deres biler og tager bedre hånd om kunderne. Når vi samtidig ser så alvorlige problemer så konsekvent på bestemte motorer, vil vi som forbrugerorganisation ikke anbefale folk at købe de pågældende biler brugt, indtil det ændrer sig, siger Lone Otto.

HER ER DE BILER, FDM FRARÅDER, AT BILISTERNE KØBER BRUGT


Citroën: C1, C3, C3 Aircross, C4, C5 Aircross
Opel: Corsa, Crossland, Grandland
Peugeot: 108, 208, 2008, 308, 3008, 5008

Kilde: FDM


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også