26-årige Nikolaj mistede i 2021 livet i en tragisk trafikulykke. Nu har nogle ubudne gæster været forbi den glade mekanikers grav.
26-årige Nikolaj mistede i oktober 2021 livet i en tragisk og vanvittig ulykke. Gravfred kan den unge mand dog ikke få.
Tyve har nemlig været fordi den unge mekanikers gravsted. Det skriver Nordjyske. Her står der bl.a et fælg, fordi Nikolaj var meget glad for biler. Men der plejede også at ligge nogle energidrikke, som Nikolajs venner har været forbi med.
Det gør det bare ikke længere. Og det smerter de efterladte. Især Nikolajs mor Maria Beermann. For selvom energidrikke kan erstattes, har det – at de ligger der – alligevel stor betydning og affektionsværdi.
– Det er simpelthen så usselt. Det er måske ikke værdifuldt for andre, men det er det virkelig for os, siger Maria Beermann om tyveriet til avisen.
Ligesom hun udtrykker sin vrede over tyveriet i et opslag på Facebook. Alligevel tror hun på, at energidrikke nok skal finde vej til sønnens gravsted igen. Men hun håber, at folk fremover tænke sig om en ekstra gang, inden der forsvinder noget fra gravstederne.