Annonce:

Mazda-chef: En ny RX-7 var under udvikling i 2008

Det var Mazdas plan. Men finanskrisen i slutningen af 00’erne lagde låg på idéen om en ny RX-7, fortæller en pensioneret Mazda-direktør.

Annonce:

Nobuhiro Yamamoto styrede udviklingen af den foreløbig sidste Mazda RX-7. Men han sad også med ansvaret for den seneste Mazda MX-5. Den lille japaner er bygget på sin helt egen platform.

Og det er ikke helt så tilfældigt, som det godt kan lyde udefra. For nu afslører Nobuhiro Yamamoto, der for nylig er gået på pension, at der også skulle have været bygget en Mazda RX-7 på teknikken.

Det skriver Motor1.

I et interview med mediet forklarer Nobuhiro Yamamoto, at man allerede gik i gang med udviklingen af den nuværende MX-5 ND, da NC-modellen var bare to år gammel i 2007.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Nye tal: Danske biler er allerede grønnere end forventet

Det var i hvert fald her, Nobuhiro Yamamoto kom ind i billedet. Han blev bedt om at køre ad to spor.

– På det tidspunkt kiggede vi ikke på at udvikle én bil men to – en ny MX-5 og en RX-7, siger Nobuhiro Yamamoto via en tolk til mediet.

Men da Lehman Brothers krakkede i 2008 og fik hele verdens økonomiske korthus til at vælte, måtte Mazda spænde livremmen ind. På den måde måtte en ny RX-7, som verden ikke har set noget til siden 2002, lade livet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Responsiv Iframe

Interessant er det, at Mazda ikke fortsatte med udviklingen af RX-8, som faktisk var i produktion indtil 2012. Men det har Yamamoto ved en tidligere lejlighed forklaret sig ud af.

– Vores drøm er en RX-7. Ikke en RX-8. Kunderne vil have en RX-7, fortalte den nu pensionerede Mazda-chef til australske Cars Guide i 2014.

Og selvom Mazda siden har vist flere vilde konceptbiler og genoplivet wankelmotoren som en rækkeviddeforlænger til elbiler, får vi måske aldrig svaret på, hvad en ny RX-7 kunne være blevet til. Desværre.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Annonce:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også