Youtuber tuner sin M4 – BMW river finansering i stykker

BMW i England river youtubers finansering i stykker, fordi han har tunet sin M4

Formentlig har den engelske youtuber Rickardo Senior lært altid at læse det ‘det med småt’, når det kommer til kontakter. I hvert fald fremover.

I en video på sin kanal, Living Life Fast, fortæller Senior, at BMW nu forlanger det fulde beløb for den BMW M4, som han finanserede betalingen af tilbage i december sidste år.

Youtuberen har nemlig ikke læst BMW’s betingelser ordentligt igennem – hvis overhovedet. I et brev skriver forhandleren, at kontrakten er brudt, fordi Rickardo Senior har ‘modificeret bilen uden (Bmw’s, red.) accept’. Derfor ophæves finansieringsaftalen.

MÅ IKKE TUNES
Og modificeret er bilen blevet – mildt sagt. Med større turboladere, metanol-indsprøjtningsystem og et andet udstødningsystem, for bare at nævne lidt, yder M4’eren 720 hestekræfter. 290 hestekræfter mere end originalt.

Men youtuberen må slet ikke give M4’eren flere hestekræfter ifølge kontrakten med BMW. Hvorfor fabrikken nu har givet Senior en uge til at betale bilens resterende pris.

Hvis ikke det sker – ja, så henter BMW bilen og sender Senior en regning på det resterende beløb af finanseringen.

BMW tvivler da også på, at youtuberen overhovedet kan betale de lidt over 600 britiske pund om måned for bilen, som han ifølge kontrakten skal.