Annonce:

WHAT? Forhandler vil have 1 million for gammel Skoda Felica

Bevares, den Felica har ikke set ret meget asfalt i sit 22 år lange liv. Men prisen er måske lige til den pebret side.

Vil du have en Skoda Felica? (sindssygt spørgsmål..) Men, altså sådan én som ikke har kørt Jorden rundt 50 gange. Så skal du en tur Tjekkiet. Her har en forhandler et sølvgråt eksemplar stående.

Du skal få hele herligheden, hvis du har 1 million tjekkiske koruna at bytte med. Det skal lige siges, at det i dansk mønt er 307.000 kroner. 138.000 kroner mere end selv den dyreste Felica løb op i inklusiv dansk afgift dengang i 2000.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Okay, noget af prisen kan måske retfærdiggøres ud fra standen, som ser til ud til at være i den absolut pæne ende. Bilen har da også kun haft én ejer. Og på de 22 år er det bare blevet til 14.100 kilometer.

Back to basics – men den er rustfri
I 2000 betød udstyrsniveau ‘Trumf’ i Felica-sammenhæng, at bilen kom fra fabrikken med indfarvede spejlkapper, kofangere og dørhåndtag. Ja, bilen kom endda med en kølergrill indspireret af datiden Octavia.

Ellers er det sparsomt med udstyr. Blandt andet må du bruge håndkræfter for at rulle vinduerne op eller ned. Til gengæld har rusten holdt sig væk i den Polo 6N-beslægtet tjekke. Som i helt væk. Hvilket ikke bare er sjældent at se, det er ligefrem imponerende.

Under hjelmen ligger en 1,3-liters benzinmotor. Den skal du dog ikke regne med at få alt for meget hjælp af. Ydelsen er på 68 hestekræfter og 101 newtonmeter. Men så er servicebogen også i orden. Spørgsmålet er, om sådan en vogn i virkelig ikke bare skal på museum.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler