WHAT? Bilist får bøde for at køre over 700 km/t

Fartbøde

Hvem siger, at der ikke findes hurtige Ford-biler?

I hvert fald ikke os. Og da slet ikke en fotofælde i den italienske kommune Offagna. Okay, det var en klokkeklar teknisk fejl, da fotofældens kamera skød en forbipassende Ford Focus til at køre hele 704 kilometer i timen, hvor den højst tilladte hastighed er 70 km/t.


Men alligevel – og utroligt nok – udskrev det lokale politi alligevel en bøde. 850 euro og ti klip i kørekortet udløser sådan en ‘forseelse’.

Nuvel, 850 euro – eller det der svarer til små 6.500 kroner – er vildt billigt sluppet, hvis hastigheden reelt havde været så vanvittig.


Sagen har da også rundet myndighedernes bord. Men herfra er svaret, at man underligt nok ikke synes, at bøden skal annulleres. Her råder man i stedet bilisten til at ‘appellere’ bøden i retten.

LÆS OGSÅ: Test Drive Unlimited ‘Solar Crown’ er en realitet – her er alt, vi ved

Selv en Bugatti Chiron Supersport vil have svært ved at indhente de manglende 454 kilometer i timen.



Bjørn Skjærup er journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over seks år. Email: bj@boosted.dk