De selvkørende biler kommer. Og hvis man spørger Volkswagens øverste direktør er de tættere på en nogensinde før.
Mange nye biler er fyldt til taglinjen med sikkerhedsudstyr. Men det fuldt ud selvkørende biler venter vi stadig på. De behøver dog ikke være langt væk. Volkswagens administrerende direktør Thomas Schäfer vil gerne sætte årstal på.
Til Autocar fortæller direktøren, at teknologien sådan set allerede findes. Det er udviklingen og testarbejdet der mangler. En af de største hindringer, siger Schäfer, er prisen. På grund af en meget lille produktion er kostprisen nemlig voldsomt høj.
Men allerede når vi skriver 2030 i kalenderen vil det være normalen, at biler kan køre selv. For Volkswagens vedkommende vil det være erhvervsbiler som driver udviklingen. Dog sætter VW-chefen ikke ord på hvordan. Men det er ikke utænkeligt, at Volkswagen i første omgang går efter at lære varevogne, som bruges til at levere og udbringe vare, at køre helt selv.
I øjeblikket tester Volkswagen selvkørende teknologi i den nye ID.Buzz. Næste skridt er sende selvkørende eksemplarer af bilen ud på de tyske veje i 2025. Thomas Schäfers udmelding kommer kort efter, at man sammen med Ford noterede sig et tab på milliarder af kroner, efter man lukkede Agro AI der udviklede netop teknologi til selvkørende biler.
Mangler du dæk og fælge til bilen? Klik her og se vilde tilbud!