Selvom Bugatti var – og til dels stadig er – en del af VW-koncernen, er VW-dele i en ny Bugatti en dårlig idé, siger direktør Mate Rimac.
Den seneste udvikling er, at Porsche på grund af en presset økonomi kan være på vej ud af Bugatti.
Dermed vil alle VW-bånd til mærket, som tyskerne selv genoplivede i 1998, var kappet. Og det er da også en dårlig idé med VW-dele i en Bugatti.
Det skriver mærkets direktør Mate Rimac.
Han gør det dog som reaktion på rygter om, at Bugatti er svinedyrt for ejerne at holde kørende. Og at nogen af dem forsøger sig med smutveje i form af billigere VW-dele.
Det betyder dog ikke, at Bugatti-dele er billigere. Et sæt af tændrør og tændspoler (18 gange 2 for at være helt præcis, red.) koster stadig 17.000 euro.
Det svarer til lige knap 130.000 kroner. Så hvad der er billigt, afhænger helt af hvem du spørger.
Mate Rimac argumenterer omvendt for, at de første 4 års service er en del af prisen på en Bugatti i dag. Det betyder sådan set bare, at bilerne er blevet dyre.
Men det er ikke anderledes end det, som Ferrari gør. Bortset fra at mærket fra Maranello har en syv år lang ‘gratis’ serviceplan.
I et opslag på sine sociale medier slår Mate Rimac ned på de Bugatti-ejere, der forsøger at reddede skadede eller ‘billigere’ biler med eksempelvis VW-dele.
Rimac siger desuden, at det er ikke er hold i, at et sæt forlygter til en Bugatti Chiron koster 150.000 euro. I virkelighedens verden er prisen tættere på 50.000 euro.
Det er stadig mange penge. Men 150.000 euro er det altså ikke.
Debatten om Bugattis priser er blusset op igen, efter at den britiske youtuber Matt Armstrong forsøger at genopbygget en skadet Chiron Pur Sport. En bil som Bugatti tilsyneladende har blacklistet på fabrikken i Molsheim.


