En forhandler i Hviderusland vil nu have betaling i kryptovaluta for kinesiske biler. Vestlige sanktioner tvinger landet til at bruge kryptovaluta for at købe nye biler.
Bilforhandleren Tochka i Hvideruslands hovedstad Minsk har indført vil nu have Bitcoin eller anden kryptovaluta for biler bygget af den kinesiske Geely og det lokale datterselskab, Belgee.
– Det er ikke et eksperiment eller en kampagne, men en fuldgyldig tjeneste inden for hviderussisk lov, skriver Tochka på sin hjemmeside.
– Vi imødekommer behovene hos en ny generation af bilister.”
Måden at købe biler på, har hviderusserne fået strikket sammen af en lokal kryptoplatform, WhiteBird.
At der nu skal betales med Bitcoin for kinesiske biler er et eksempel på, at EU’s sanktioner har mere end godt fat i den hviderussiske økonomi.
Vestlige sanktioner udløser krypto-boom
Vestlige sanktioner har begrænset mange virksomheders og borgeres adgang til de internationale betalingsnetværk.
Det har gjort det vanskeligt for hviderussiske borgere at gennemføre betalinger til udlandet. Kryptovalutaer er en måde at krype uden om sanktionerne på.
De digitale valutaer forenkler grænseoverskridende betalinger. De reducerer samtidig afhængigheden af de banker, vi kender.
Ifølge den hviderussiske diktator Alexander Lukashenko har mængden af handler via kryptobørser allerede nået 1,7 milliarder dollars, svarende til 11,7 milliarder danske kroner, i landet i år.
Oplysningen skal dog tages med et gran salt.
Nødvendigt for bilisterne
Geely, der er en af Kinas største bilkoncerner, er kendt i Danmark som ejer af Volvo og Lotus.
Belgee er et lokalt samarbejde mellem Geely og det hviderussiske statsejede selskab BelAZ. BelAZ er bedst kendt for at udvikle og sælge køretøjer til minedrift.
Priser og eventuelle rabatter til kunder, der vælger at betale med kryptovaluta, er identiske med dem, der gælder for kunder, der betaler med rubler.
Der er altså ingen direkte finansiel fordel for den enkelte bilist. Kryptovaluta er snarere blevet en nødvendighed.
Forhandleren Tochka forventer, at omlægge hele 10 procent af salget til betalinger gennem kryptovaluta.

