Volvos lastbiler skal have start/stop – sparer kun 1%

Som det første lastbilmærke i verden introducerer Volvo Trucks nu start/stop-teknologi. Systemet, en del af I-Roll, slukker motoren på særlige veje for at spare brændstof.

Annonce

Volvo Trucks lancerer nu, som det første lastbilmærke nogensinde, start/stop-teknologi i serieproducerede lastbiler.

Det nye system er en del af en opdateret I-Roll funktion og kan give en brændstofbesparelse på op til en procent.

Teknologien, der er velkendt fra personbiler, har til formål at reducere både brændstofforbrug og CO2-udledning.

Systemet er udviklet af Volvo selv. Det er en videreudvikling af de eksisterende teknologier I-See og I-Roll.

Annonce

Det er en del af Volvos strategi, der skal gøre forbrændingsmotoren mere effektiv og sparsommelig i en tid, hvor brændstof bliver stadigt dyrere.

Slukker motoren på ned ad bakke

I modsætning til start/stop-systemer i personbiler, der typisk aktiveres ved stilstand i lyskryds, fungerer den nye funktion i lastbilerne under kørsel.

Systemet bruger GPS og data om vejens forløb til konstant at overvåge ruten foran lastbilen.

Hvis systemet identificerer en kommende nedadgående bakke, hvor lastbilen kan rulle frit, vil det midlertidigt slukke for motoren.

Mens motoren er slukket, bruges der intet brændstof, og der er ingen CO2-udledning.

Funktionen aktiveres kun ved hastigheder over 60 km/t og under de rette forhold, som for eksempel når temperaturen er helt rigtig.

Skal få CO2-udledningen fra transportsektoren ned

Ifølge Volvo er den nye teknologi endnu et skridt i deres mission for at spare brændstof.

Artiklen fortsætter efter dette:

– Vores ingeniører har gjort det igen – innoveret en ny motorteknologi, der bidrager til at gøre transport med lastbil mere brændstofeffektiv, siger Jan Hjelmgren, produktchef hos Volvo Trucks.

– Som en del af vores dekarboniseringsstrategi vil vi fortsætte med at innovere for at gøre vores forbrændingsmotorer endnu bedre.

Den nye start/stop-funktion vil kunne bestilles fra september 2025. Den vil blive tilbudt på modellerne Volvo FH og FH Aero med 13-liters dieselmotor.

Volvos strategi for at reducere CO2-udledning omfatter også lastbiler, der kører på vedvarende brændstoffer, samt batteridrevne og brændselscelle-lastbiler.

Mens start/stop-teknologien nu er en nyhed i lastbiler, er den hadet af mange i personbiler. Siden

Som Boosted tidligere har beskrevet, er der endda mekanikere, der direkte advarer imod at bruge systemet, da de mener, det kan føre til unødigt slid på motoren.

USA har endda meldt ud, at man vil tage et opgør med teknologien, så det ikke længere bliver noget der lander i nye personbiler.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce