Volvo tilbagekalder 76.000 elbiler – bremser kan dø ned ad bakke

Elbiler og plug-in-hybrider som Volvo XC60, C40 og V90 kan miste bremseevnen helt – især ved kørsel ned ad bakke

Annonce

Opdateret 19.06.25 kl. 08.09 – Volvo i Danmark oplyser til Boosted, at man har tilbagekaldt 703 biler i landet.

Volvo tilbagekalder 76.000 biler på verdensplan. En alvorlig bremsefejl kan gøre det umuligt at standse bilerne, hvis de kører ned ad bakke.

Volvo-biler som C40, XC40, XC60 og V90 bliver nu kaldt tilbage. Årsagen er en fejl i bremsemodulet, der kan slå bremserne helt fra under kørsel.

Fejlen viser sig, når bilen kører ned ad bakke i et stykke tid. Hvis føreren så bremser, kan systemet svigte. Resultatet er, at bilen ikke stopper, når føreren trykker på bremsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder både elbiler og plug-in-hybrider. Fejlen er så alvorlig, at Volvo advarer kunder mod at bruge visse køreindstillinger.

Ifølge bilmærket opstår fejlen især, hvis bilen er sat i “B”-tilstand eller bruger funktionen One Pedal Drive.

Bremsefejl rammer både elbiler og plug-in-hybrider

Volvo Cars oplyser, at problemet kan opstå efter bare halvandet minut uden brug af bremser. Det sker typisk ved længere nedkørsler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De berørte modeller tæller både elbiler og plug-in-hybrider. Blandt elbilerne er det C40, XC40 og EC40. Blandt plug-in-hybriderne er det XC90, XC60, S60, V60 og V90.

Samlet er 76.000 biler ramt globalt. I Sverige drejer det sig om 12.410 biler. I USA er 14.000 køretøjer allerede blevet tilbagekaldt.

Volvo oplyser, at en softwareopdatering skulle være klar. Ejere kan få den installeret på et mærkeværksted. Opdateringen vil på et senere tidspunkt kunne hentes trådløst til bilerne.

– Vi beder kunder, der endnu ikke har opdateringen installeret, om ikke at vælge ‘B’-tilstand eller One Pedal Drive under kørsel, oplyser Volvo Cars’ presseafdeling i Sverige til Carup.

Usikkerhed om hvor mange danske Volvo-biler der er ramt

Det er endnu ikke klart, hvor mange danske biler der skal ind til opdatering. Boosted forsøger at få et svar ud af importøren.

Sikkerhedsstyrelser i flere lande har reageret på problemet. I USA blev fejlbeskrivelsen delt via NHTSA, som vurderede den som alvorlig.


Fejlen betyder, at føreren i visse situationer mister alle bremsemuligheder. Det kan føre til farlige situationer – især i bakker og nedkørsler.

Volvo har ikke kendskab til personskader som følge af fejlen. Men selskabet oplyser, at det tager problemet alvorligt.

– Sikkerhed er en topprioritet for Volvo Cars, og selvom vi i øjeblikket ikke har rapporter om personskader som følge af problemet, tager vi det meget alvorligt, lyder det fra bilmærket.

Tilbagekaldelsen sker som en sikkerhedsforanstaltning. Softwareopdateringen forventes at løse ifølge Volvo at løse problemet.

Mere efter annoncen

Bremser, der ikke virker, er dog langt fra Volvos eneste problem. Det kinesiske mærke har også problemer med el- og hybridbiler der brænder. Nogle eksploderer endda. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet