Volvo salg af elbiler dykker med 21 procent

Hos Volvo fortsætter salget med at falde. Det samlede bilsalg er faldet med 8 procent i år, og salget af rene elbiler er dykket med hele 21 procent.

Annonce

Volvos nye salgstal afslører, at mærkets samlede bilsalg er faldet med 8 procent i år.

Værst ser det dog ud for mærkets store satsning på elbiler, hvor salget er dykket med hele 21 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det oplyser Volvo Cars, der er 78,1 procent ejet af kinesiske Geely Holdning, i en ny salgsopgørelse for årets første ni måneder.

Annonce

Volvo har ellers smidt milliarder i udviklingen af elbiler. Men tallene viser, at kunderne i øjeblikket ikke køber så mange af Volvos elektriske modeller, som mærket drømmer om.

Et lille lys findes dog i salget af plug-in hybrider, der kun er faldet med én procent.

Fald på 8 procent for det samlede salg

Samlet set er der dog ikke meget at juble over i ordrebøgerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra januar til og med september er Volvos globale bilsalg faldet med 8 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det er især på de vigtige markeder i Europa og Kina, at salget falder mest.

Den bedst sælgende model er fortsat SUV’en, XC60.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Den er efterfulgt af XC40/EX40 og den endnu større XC90.

De tal viser, at det er de ældre modeller med forbrændingsmotorer og hybrid-teknologi, der fortsat holder liv i salget.

Kommer i kølvandet på stor undskyldning

De lave salgstal kommer på et uheldigt tidspunkt for Volvo.


Så sent som i september gik mærkets ledelse ud i medierne med en officiel undskyldning til sine kunder.

Undskyldningen kom efter kritik af den fejlfyldte software i den nye elbil, EX90.

Her måtte teknologichefen, Anders Bell, beklage over for de kunder, der havde mistet tilliden til mærket.

Den undskyldning ser dog ikke ud til at have hjulpet på salget endnu.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har den store, internationale bank HSBC netop advaret om udfordringerne for Volvo – de mener at salget af især elbiler går for langsomt.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?