Volvo sagsøger stat – vil have lov til at svine mere

Sammen med Daimler, Paccar og Traton sagsøger Volvo nu delstaten. Lastbilproducenterne kræver at få lov til at følge lempeligere NOx-regler fra Trump-æraen.

Annonce

En opsigtsvækkende sag er under opsejling i USA.

Her har Volvo, sammen med tre andre store lastbilproducenter, valgt at sagsøge den amerikanske delstat Californien.

De andre lastbilmærker er Daimler Truck, Paccar og Traton. Kernen i søgsmålet er en strid om reglerne for udledning af NOx-gasser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lastbilgiganterne ønsker at følge de lempeligere regler, som blev indført under Donald Trumps præsidentperiode.

Konflikten bunder i, at Californien nægter at indføre de mere lempelige emissionsregler. Det sker på trods af, at de nationale emissionsstandarder er blevet udvandet af præsidenten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere har Californien haft en særlig ret til at fastsætte sine egne, strengere miljøkrav. Delstaten har historisk været plaget af forurening og har derfor gået forrest i kampen for renere luft.

Den ret blev dog inddraget af Donald Trumps administration. Det skabte en ny juridisk situation.

Nu argumenterer Volvo og de andre producenter for, at Californien ikke længere har myndighed til at håndhæve sine egne, skrappere regler. De ønsker derfor tilladelse til at sælge lastbiler, som udleder flere NOx-partikler.

Striden om NOx-udslip og delstatens selvbestemmelse

Artiklen fortsætter efter dette:

Søgsmålet er formelt anlagt ved en distriktsdomstol i det østlige Californien. Sagen kører under navnet Daimler Truck North America LLC et al. mod California Air Resources Board et al. med sagsnummer 25-02255.

Resultatet af sagen kan få stor betydning. Den kan skabe præcedens for, hvor meget magt enkelte delstater har i miljøspørgsmål.

Sagen handler specifikt om niveauet af NOx-partikler. Det er en gruppe af gasser, som dannes ved forbrænding ved høje temperaturer.

Partiklerne bidrager til dannelsen af smog og syreregn. De kan også føre til luftvejsproblemer hos mennesker.


Californiens standhaftighed skyldes delstatens ambitiøse klimamål. Staten arbejder på en større plan om at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler.

Fremtiden for Volvo og forbrændingsmotoren

Det er ikke første gang, at Californiens strenge miljøkrav møder modstand. Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, vakler flere delstater nu i troen på, om det også er det rigtige at forbyde nye diesel- og benzinbiler.

Annonce

Søgsmålet fra Volvo og de andre lastbilproducenter føjer endnu et lag af usikkerhed til den diskussion.

Det viser en klar splittelse mellem industriens ønsker og de politiske ambitioner i visse stater.

Personbil-mærket Volvo Cars, der ikke deler andet end fornavn med resten af Volvo-koncernen, har omvendt ikke den store held med deres elbiler.

I denne uge forsøger den danske importør at redde noget af et kollapsende salg ved melde ud, at alle, nye elbiler ledsages af 5 års fabriksgaranti.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?