Annonce:

Volvo raser – vil forbyde forbrændingsmotoren nu

Volvos administerende direktør mener ikke, at EU har råd til andet end at forbyde forbrændingsmotoren. Elektrificeringen må ikke mislykkes, siger han.

Volvos administrerende direktør, Jim Rowan, er direkte imod en udsættelse af forbuddet mod forbrændingsmotoren.

Han mener, at EU ikke har et økonomisk alternativ til andet end at forbyde både benzin- og dieselbilerne.

Ifølge Rowan skal hele den europæiske industri fokusere på fremtiden og ikke fastholde fortidens teknologier.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hos EU-Kommissionen er det stadig planen at indføre et totalt forbud mod salg af nye biler med forbrændingsmotorer i 2035.

I år har adskillige store bilproducenter dog oplevet økonomiske udfordringer i forbindelse med de strammere emissionskrav. Konsekvensen har været trusler om bøder i en størrelsesorden, som nærmer sig tusindvis af milliarder.

Andre bilmærker hilser de nye regler velkommen

Som en reaktion på bilmærkernes pres for mere tid har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i Bruxelles gjort det klart, at reglerne udskydes.

Fremover vil virksomhederne få mulighed for at opfylde emissionsmålene over en periode på tre år i stedet for, som det er nu, at det skal ske fra år til år.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Selvom selve målene forbliver uændrede, giver det ifølge styret i Bruxelles industrien en tiltrængt pause.

I den kommende uge forventes det, at EU offentliggør yderligere regler, som en i forvejen presset bilindustri skal leve op til.

Flere ledende skikkelser i bilindustrien har allerede sagt, at EU er nødt til mindst at lempe kravet, der forbyder benzin- og dieselbiler efter 2035.

EU har ikke råd til at tillade andet end elbiler, mener Volvo-chef


En af de mest kritiske røster har været og er BMW’s direktør, Oliver Zipse. Han mener, at EU’s planer ikke længere “er realistiske” og at et tidsbegrænset forbud er “en stor fejl”.

Modsat mener Volvo administrerende direktør Jim Rowan, at det er afgørende for Europa at fastholde forbuddet.

Han understreger, at yderligere udsættelser vil skade Europas langsigtede konkurrenceevne.

– Europa har ikke råd til at se elektrificering mislykkes eller overgangen forsinkes, siger Jim Rowan til avisen Zeit.

Ifølge Rowan har bilfabrikanterne haft tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de kommende regler. De bilmærker, som ikke formår at overholde målene, må lukke ned, mener han.

Annonce:

Volvo-toppen mener i øvrigt, at det er uretfærdigt over for dem, at EU ændrer reglerne nu. Det vil i chefens øjne favorisere de bilmærker, som ikke har investeret nok i elbiler.

– Europa skal investere i fremtiden, ikke i fortiden. Vi kan ikke blive ved med at udskyde problemet,” sagde Jim Rowan til Zeit.

Det er værd at bemærke, at Volvo selv har justeret sine egne ambitioner om udelukkende at sælge elbiler fra 2030. Geely-mærket erkender, at det alligevel ikke kan lade sig gøre.

Foruden diskussionerne om forbrændingsmotoren er der også fokus på andre områder inden for bilindustrien.

Annoncer:
Responsiv Iframe

Mercedes CEO Ola Källenius, som også er formand for de europæiske bilmærkers interesseorganisation Association of European Automobile Manufacturers (ACEA), ser positivt på de kommende ændringer fra EU.

– Vi glæder os over de hurtigere skridt i autonom kørsel og den foreslåede fleksibilitet af CO2-regler for 2025, siger Ola Källenius til Zeit.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også