Annonce

Volvo mener ikke selvkørende biler er sikre nok

Volvo er tilbageholdende med selvkørende biler. Mærket mener nemlig ikke, at bilerne på nuværende tidspunkt er sikre nok. Derfor kan ingen Volvo køre helt selv.

Annonce

Volvo er usikker på, om teknologien bag selvkørende biler er tilstrækkeligt sikker og pålidelig nok til at kunne bruges fuldt ud i trafikken.

Sikkerhedsniveauet i den eksisterende teknologi lever ikke op til Volvos standarder, og derfor bilmærket valgt at udsætte lanceringen af biler med fuldt ud selvkørende egenskaber som det hedder.

I hvert fald indtil teknologien lever op til Volvos forventinger. Ifølge Claudia Zarra, der er Volvo Cars’ sikkerhedschef, vil en helt selvkørende bil kræve særlige forhold for at fungere optimalt. Forhold som Volvo ikke mener er tilstede endnu.

Sikkerhedschefen stiller sig skeptisk overfor, om de nuværende systemer kan imødekomme strengere sikkerhedskrav.

Annonce

– Sikkerheden i en fuldt autonom bil afhænger af forholdene. Vi har brug for et perfekt miljø, for at det kan nå vores standarder, siger Zarra til Auto Express.

LÆS OGSÅ: Sådan må elbiler aldrig lades op, advarer ekspert

Zarra påpeger, at nuværende selvkørende teknologier har udfordringer med blandt andet at aflæse afmærkninger langs veje, forstå skilte og tilpasse sig forskellige vejforhold.

Hun fremhæver, at Volvo ikke vil introducere helt selvkørende biler, før teknologien når et højere sikkerhedsniveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Volvo begyndte at teste selvkørende systemer til personbiler allerede i 2018. Disse test dannede grundlag for mærkets senere udvikling af teknologien. Men ifølge det tidligere svenske mærke er der svært at designe et system som ‘er sikkert nok til trafikken’.

Volvos egne analyser har afsløret, at det kræver betydelige forbedringer, før de selvkørende systemer kan fungere helt uden menneskelig indblanding.

Den seneste model fra Volvo, EX90, kan da heller ikke køre helt selv. Og det er ikke kun, fordi mærket har massive problemer med softwaren. For selv når Volvo får løst problemerne, vil bilens systemer kræve, at bilisten altid har hænderne på rattet.

Artiklen fortsætter efter dette:

Volvo planlægger dog at udstyre fremtidige udgaver af modellen med en såkaldt lidar-sensor på taget, som skal forbedre bilens evne til at aflæse og navigere i trafikken på egen hånd. Denne teknologi forventes at kunne skabe et mere præcist billede af omgivelserne og dermed bidrage til sikkerheden.

Men helt selvkørende biler er stadig et mål, der ligger længere ude i fremtiden. Bl.a. fordi Volvo ikke kan få Lidar-sensoren i den nye EX90 til at virke. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?