Volvo køber kriseramt batterifabrik ud efter løftebrud

Volvo trækker sig nu helt fra samarbejdet med den kriseramte batterifabrik Northvolt. Det kinesisk-ejede mærke mener, at der er begået løftebrud.

Annonce

Volvo og Northvolt afbryder samarbejdet om deres fælles fabrik i Gøteborg. Volvo køber Northvolt ud af NOVO Energy, det fælles selskab, der driver fabrikken. Årsagen til bruddet er, at Northvolt ikke har overholdt sine finansielle forpligtelser, oplyser Volvo.

Northvolt befinder sig i en krise, der har ført til, at Volvo nu aflyser alt samarbejde med batterivirksomheden. Volvo vil benytte sig af sin ret til at købe Northvolts aktier i NOVO Energy.

“Denne handling sker efter, at Northvolt AB har overtrådt parternes aktionæroverenskomst ved ikke at opfylde sine forpligtelser med hensyn til finansiering,” udtaler Volvo Cars.

Annonce

Fremtiden for Volvos batterifabrik i Gøteborg er nu usikker. Volvo undersøger, hvordan de vil fortsætte driften uden Northvolt, og det er ikke sikkert, at fabrikken fremover vil producere batterier.

– Volvo Cars vurderer de potentielle konsekvenser af denne udvikling for NOVO Energy og gennemgår fremtidige scenarier for at beskytte investeringen.

LÆS OGSÅ: Audi lukker bilfabrik – over 3.600 mister jobbet

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Bygningen tilhørende NOVO Energy kan være multifunktionel, og flere muligheder er ved at blive vurderet under forudsætning af, at Volvo Cars når fuldt ejerskab, oplyser Volvo Cars i en pressemeddelelse.

Oven på den nyhed er det nu kun Volkswagen, der ejer størstedelen af Northvolt, som reelt stadig støtter op om projektet. Tyskerne har dog nægtet at pumpe flere penge ind i projektet.

BMW rev tidligere på året også kontakten og en kontrakt til og med Northvolt midt over. Aftalen mellem parterne var hele 14 milliarder danske kroner værd. Men mærket fra Bayern blev træt af at vente på de batterier, som Northvolt havde lovet. Volkswagen kan nu gøre det samme. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Så sent som i denne måned var Northvolt bare én dag fra at blive erklæret konkurs af de svenske skattemyndigheder. Men på dage, hvor en skattebetaling skulle falde, fandt fabrikken pengene og undgik dermed konkurs.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?