Annonce:

Volvo genopliver XC70-navnet – men alt er anderledes

Den nye Volvo XC70 er ikke længere en stationcar, men en høj SUV med hybridteknologi – og måske den aldrig kommer til Danmark.

Volvo har valgt at genoplive XC70-navnet, men fans af den klassiske stationcar med plastskærme og høj affjedring får sig nok en overraskelse.

Den nye model har nemlig ikke meget tilfælles med den gamle.

Den nye XC70 er en høj SUV og ikke længere en stationcar med offroad-look. Bilen er udviklet til det kinesiske marked og lanceres som plug-in hybrid.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge Volvo er der tale om en såkaldt “extended-range plug-in hybrid”, som kan køre op til 200 kilometer på el alene – dog efter kinesisk målemetode, som er langt mere optimistisk end europæiske standarder.

Beregnet efter europæisk WLTP-norm vil rækkevidden sandsynligvis lande omkring 150 kilometer. Det gør dog stadig bilen til en af de mest langtrækkende hybrider på markedet – hvis den altså nogensinde kommer til Europa.

Volvo XC70-navnet vender tilbage – men bilen er en SUV

Den originale XC70 så dagens lys i 1997 under navnet V70 XC. Dengang var der tale om en forhøjet stationcar med firehjulstræk og sorte plastkofangere, som hurtigt blev populær blandt dem, der ønskede praktikalitet med råt look. Altså så rå en højbenet Volvo nu kan se ud…

Volvo har gennem tiden lavet flere Cross Country-modeller, herunder af V90, V60 og endda S60. Men i dag består programmet næsten udelukkende af SUV’er og elektriske crossovere.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den nye XC70 er ikke elektrisk, men har en ukendt benzinmotor koblet til et stort batteri.

Ifølge Volvo er modellen en bro mellem fossilbiler og elbiler – særligt målrettet markeder, hvor plug-in hybrider stadig er populære.

Volvo genopliver XC70-navnet – men alt er anderledes
Credit: Volvo

XC70 er bygget til Kina – måske aldrig til Danmark

Volvo understreger, at XC70 i første omgang kun skal sælges i Kina. Plug-in hybrider med ekstra lang rækkevidde har i øjeblikket en stor markedsandel i landet.


Det er derfor ikke sikkert, at bilen nogensinde når til Danmark, hvor der i stedet satses på fuldelektriske modeller.

XC70 er lidt større end den nuværende XC60, som i øvrigt står til udskiftning i 2026. Den kommende XC60 bliver fuldelektrisk og bliver en af de vigtigste modeller for mærket i Europa.

Volvo har endnu ikke offentliggjort specifikationer for batteri eller motorkraft i XC70, men lover flere oplysninger senere i år.

Volvo genopliver XC70-navnet – men alt er anderledes
Credit: Volvo

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med op mod en million unikke brugere og syv millioner sidevisninger hver måned. Har du en idé til en god historie? Så skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også