Volvo ES90 rammes af EU’s tårnhøje straftold

Nok er Volvo ES90 ny. Men den kan ende med at blive ligegyldig i Danmark, fordi den bygges i Kina, og derfor rammes af tårnhøj straftold.

Annonce

Volvo ES90 forventes at blive en dyr affære på det danske marked. Bilen bygges nemlig i Kina.

Af samme grund bliver bilen automatisk pålagt den straffetold, som EU rammer alle kinesiske elbiler med.

Ved lanceringen af Volvo ES90 i Sverige kom Volvos finansdirektør Johan Ekdahl ind på, at han heller ikke aner, hvor dyr bilen bliver.

– Vi får se, hvad taksterne ender med at blive, sagde han til nyhedsbureauet TT.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Volvo præsenterede elbilen ES90 uden for et kunstgalleri ved Stockholm. Og her måtte ledelsen svare på spørgsmål, også om handelskrigen mellem EU og Kina.

Volvo ES90 kan blive rasende dyr i Danmark

Som det kinesiske mærke, Volvo er, skal der i udgangspunktet betales 18,8 procents told. Moderkoncernen, Geely Holding, har dog allerede flyttet EX30-produktionen til Gent i Belgien i et forsøg på at undgå tolden.

Det er dog ingen forlydender om, hvorvidt ES90 også skal bygges i Europa.

Handelskrigen påvirker dog ikke kun Volvo, men rammer bilindustrien på et generelt plan. USA har allerede en told på 102,5 procent på kinesiske elbiler. EU har efter flere nedjusteringer indført en permanent straftold på 18,8 procent mod Geely og Volvo Cars.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Johan Ekdahl bemærkede, at toldsatser varierer, og der kan være en kombination af fakta og forhandlingstaktikker.

Produktionen af Volvo ES90 foregår i Chengdu, Kina. Og det gør det, uanset ledelsens mening, svært at holde prisen nede.

I Sverige, hvor bilen allerede kan bestilles online, koster den fra 970.000 kroner. Det svarer til 659.000 kroner i Danmark. Og hvis det ligner prisen herhjemme, er bilen så dyr, at staten vil have registreringsafgift.

Læs videre efter annoncerne

En mulighed ville være at producere ES90 i Charleston, South Carolina, for at undgå den amerikanske told. Volvo har dog ikke løftet sløret for sådan en plan.

ES90 er da også primært designet til det kinesiske marked, hvor der er efterspørgsel på store biler.

– Det er en vigtig bil i Kina, og vi har en ret stærk position inden for sedanmodeller i Kina. Der er også andre lande, såsom Storbritannien, der ikke har nogen told, sagde Johan Ekdahl.

Mere efter annoncen

Volvo ES90 er bygget på samme platform som SUV’en EX90, der i forvejen er fyldt med problemer. Af samme grund er sedanmodellen blevet forsinket af flere omgange.

ES90 har en rækkevidde på 700 kilometer og kan oplade 300 kilometer på ti minutter. Men til trods for slægtskabet med EX90 er sedanmodellen en lettere bil.

ES90 tilbydes med baghjulstræk eller firehjulstræk. Det er den baghjulstrukne udgave, der i første omgang kommer til Danmark. Importøren regner med engang i 2026.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder