Volvo-chef: Ny elbil ‘kan ikke blive mere svensk’

Det er mange år siden, at Volvo Cars var en rent svenskejet virksomhed. Alligevel insisterer det i dag delvist kinesisk ejede mærke på, at deres ‘nye EX60 ikke kan blive mere svensk’.

Annonce

26. september 2025: Artiklen er opdateret med præciseringer om det delvist kinesiske ejerskab og danske markedsandele efter henvendelse fra Volvo Cars.

Volvos administrerende direktør, Håkan Samuelsson, kommer nu med et stort løfte om den kommende elbil, Volvo EX60.

Han indikerer, at den nye model bliver 100 procent svensk. Udtalelsen skal indgyde tillid til én af de vigtigste – hvis ikke den vigtigste – billanceringer i mærkets historie.

I et opslag på sociale medier viser Håkan Samuelsson et billede af et af de første færdige eksemplarer af den nye Volvo EX60.

Bilen er netop rullet af samlebåndet på Torslanda-fabrikken i Göteborg.

Den officielle verdenspremiere for bilen finder sted den 21. januar i Stockholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør: Det kan ikke blive mere svensk

I opslaget lægger Volvo-chefen stor vægt på bilens svenske rødder.

– Volvo EX60 kommer snart… Designet og udviklet i Göteborg. Bygget i Torslanda. Lancering i Stockholm den 21. januar.

Det kan ikke blive meget mere svensk, skriver Håkan Samuelsson.

Læs videre efter annoncerne

Udtalelsen er et forsøg på at positionere bilen som et kerne-svensk produkt, på trods af firmaets delvist kinesiske ejerskab.

EX60 er den elektriske arvtager til XC60, som står for mere end en tredjedel af Volvos samlede salg.

Den patriotiske melding om den nye elbil kommer dog på et tragisk bagtæppe for firmaets svenske medarbejdere.

Samtidig med at de første biler ruller af samlebåndet, har Volvo været i gang med en fyringsrunde i løbet af året.

Mere efter annoncen

Succesen for den nye EX60 er derfor afgørende for de tusindvis af folk, Volvo stadig har på lønningslisten.

Den nye model er bygget på en helt ny platform, SPA3, der fra bunden er designet specfikt til elbiler.

Det hele baseres på ting som “megacasting” af chassis-dele. Noget især Tesla har været kendt for. Desuden får den nye EX60 helt ny computerkraft.

Den store investering i den nye model kommer i en tid, hvor Volvo i Danmark salgsmæssig ikke har det helt godt. Herhjemme har landechefen endda i et interview til Avisen Danmark sagt, at han blev chokeret over, hvor lav markedsandelen er i forhold til de andre nordiske lande.

Som Boosted for nyligt kunne fortælle, er Volvos globale bilsalg faldet 10 procent i år, mens salget af elbiler er dykket med 24 procent.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder