Annonce

Volvo skal spare 12 mia. kr – udvider samarbejdet med Geely

Volvo Cars skal spare 12 milliarder kroner. Nu vil de udnytte mere fælles hard- og software med sin hovedaktionær, Geely.

Besparelserne sker som led i en global effektiviseringsplan, hvor Volvo Cars desuden vil arbejde tættere sammen med den kinesiske ejer, Geely-koncernen, der ejer omkring 78 procent af virksomheden.

Det meddelte Volvo sine aktionærer torsdag i denne uge.

Til gengæld for et tættere forhold til kineserne lover bilmærket netop aktionærer og investorer en bedre forretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilmærket mener at kunne hæve overskudsgraden fra 5,6 til 8 procent allerede inden for få år. Men det kommer til at koste.

Volvo har allerede meldt ud, at man skærer antallet af ansatte ned med 3.000 stillinger. For at spare yderligere binder Volvo sig yderligere til de dele, Geely allerede har liggende.

Eller som Volvo selv siger; “skrues der op for hardware-samarbejdet med Geely.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over for Autocar forsvarer Volvos udviklingschef Anders Bell det tættere forhold til kineserne med, at det er blevet en nødvendighed for at drive en profitabel forretning i ‘bilernes verden som den ser ud i dag.’

Anders Bell vil dog ikke sætte navne på, hvilke Geely-mærker Volvo skal dele mere med. Men det er nok at tage af. For ikke bare er Geely en koncern.

Der er også bilmærket Geely. Ligesom kineserne kontrollerer Lotus, Polestar, LEVC og Lynk&Co. Men at Volvo nu nærmer sig sin kinesiske ejer er sådan set ikke noget nyt.

Mere efter videoen

Allerede tilbage i maj kunne Boosted fortælle, at de var på vej med en række store sparekrav. Det betød bl.a. et tættere samarbejde.

Det er dog først nu, at Volvo vil erkende, at det er den vej, det går.

Volvo Cars: Ikke et “træk mod Kina”

Efter artiklens offentliggørelse præciserer Volvo Cars over for Boosted, at besparelserne ikke handler om at “rykke tættere på Kina”, men om global effektivisering.

“Volvo Cars regionaliserer og effektiviserer sin udvikling og produktion globalt for at styrke vores konkurrenceevne. Det handler ikke om at rykke tættere på Kina, men om at optimere på tværs af regioner og platforme,” oplyser virksomhedens Head of Marketing & Communications, Rikke Aagaard Petersen.

Volvo understreger samtidig, at besparelsen på 12 milliarder kroner ikke er direkte relateret til samarbejdet med Geely, men er en bredere plan, der også omfatter organisationsændringer og omkostningsreduktioner.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler