Volvo banker prisen i bund på EX40 og EC40

De populære elbiler fra Volvo får to nye varianter med ekstra udstyr til lavere pris. EX40 og EC40 skal nu friste endnu flere danskere til at vælge el.

Annonce

Volvo Danmark introducerer to nye varianter af deres elbiler EX40 og EC40 – og samtidig sænkes priserne. De nye modeller hedder Ultra Excess og Black Edition Excess og byder på mere standardudstyr end tidligere, uden at prisen stiger. Tværtimod falder den.

“Der er i forvejen mange gode grunde til at vælge en Volvo EX40 eller EC40. Med lavere priser og et højere udstyrsniveau håber vi, at endnu flere danskere vil prøve livet med en fuldelektrisk Volvo,” siger Tobias Altehed, direktør i Volvo Car Denmark.

Mere udstyr til færre penge i Volvo

De nye Excess-udgaver bygger videre på de tidligere Ultra og Black Edition modeller, men tilføjer blandt andet både Klima- og Lounge-pakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at Volvo-kunderne nu får Pixel LED-forlygter, varme i rat og bagsæder samt en varmepumpe som standard. Sidstnævnte forbedrer bilens rækkevidde i koldt vejr.

Ultra Excess får desuden 20” alufælge, som allerede er standard i Black Edition, og metallak er inkluderet uden merpris – dog med undtagelse af farven Crystal White.

Samtidig bortfalder Plus-varianten helt fra modelprogrammet, mens den billigste version, Core, fortsætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Priser starter ved 374.900 kroner

Med de nye priser kan man nu få en Volvo EX40 eller EC40 Single Motor Extended Range Ultra Excess fra 374.900 kr. (353.083 kr. i beskatningspris). Den kraftigere Twin Motor med 408 hk starter ved 418.900 kr. (396.172 kr. i beskatningspris).

“Mange danskere bruger fornuften, når de køber ny bil. Kombinationen af en attraktiv pris, et højt udstyrsniveau og vores nye 5 års garanti på fuldelektriske modeller rammer uden tvivl lige ind i det,” siger Tobias Altehed.

EX40 og EC40 fortsætter succesen

Volvo EX40 har i år været den mest populære model i Danmark, og med den nye prispolitik forventer Volvo, at salget vil stige yderligere.

Læs videre efter annoncerne

Begge modeller produceres på fabrikken i Gent, Belgien, hvor bil nummer 1.000.000 rullede af samlebåndet i oktober 2024.

I 2025 blev modellerne desuden opdateret med nyt UX-design og Plug & Charge-funktion, som gør opladningen hurtigere og nemmere – både i Danmark og i udlandet.

Flere artikler efter annoncen
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder