Volvo-ansat anholdt: Stjal biler for 1,2 mio. kr.

En tidligere Volvo-ansat er nu anholdt, mistænkt for at have stjålet to nye Volvo EX90 og en Mercedes. Bilerne har en værdi af 1,2 millioner kroner.

Annonce

En tidligere Volvo-ansat er blevet anholdt. Manden er sigtet i en sag om tyveri af biler for 1,2 millioner kroner. Blandt de stjålne biler er to nye Volvo EX90.

Lokalpolitiet mener, at bilerne er forsvundet direkte fra en forhandler.

I den forbindelse har ordensmagten anholdt Henrri Bonilla fra byen Newark. Han er tidligere medarbejder hos forhandleren Smythe Volvo Cars, hvor bilerne pÃ¥ ‘mystisk vis’ er forsvundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anholdelsen sker efter en række opsigtsvækkende tyverier. De fandt sted over en periode på otte uger.

Det skriver Jalopnik.

Den første bil forsvandt den 15. april. Det var en Volvo EX90 årgang 2025. Knap en måned senere, den 7. maj, blev endnu en Volvo EX90 meldt stjålet fra samme sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sidste tyveri skete den 26. maj. Her forsvandt en Mercedes-Benz GLE fra 2021 fra forhandlerens område.

Den samlede værdi for de tre biler har politiet opgjort til cirka 1,2 millioner danske kroner.

Brugte sin adgang til at stjæle nøgler

Politiet mener, at Henrri Bonilla udnyttede, at han var ansat hos forhandleren til at få adgang til bilernes nøglerne.

Læs videre efter annoncerne

Adgangen til forhandlerens område gjorde det let at fjerne bilerne fra stedet. Desuden kunne det ske uden at tyverierne vakte opsigt i første omgang. Der var ingen knuste ruder eller øvrigt tegn på indbrud.

Planen var dog ikke helt skudsikker. Bonillas chef opdagede nemlig hurtigt, at bilerne manglede fra deres pladser.

At de tre biler forsvandt med så korte mellemrum fik hurtigt forhandleren til at sætte gang i en internt undersøgelse som også ordensmagten blev involveret i.

Politiets efterforskning fokuserede på medarbejdere med adgang. Det førte dem på sporet af Henrri Bonilla. De præcise detaljer i efterforskningen vil komme frem, når sagen på et tidspunkt skal for retten.

Tyven er sigtet for flere ting på samme tid

Mere efter annoncen

Henrri Bonilla er nu sigtet for flere kriminelle forhold. Det omfatter tre tilfælde af biltyveri og et tilfælde af sammensværgelse om biltyveri.

Han er også sigtet for at have modtaget stjålne ejendele. Altså mener politiet, at han har gjort sig skyldig i hæleri.

Bonilla sidder dog ikke bag tremmer. Han er nemlig blevet løsladt, indtil retssagen mod ham begynder. Jobbet hos Volvo må han dog kigge langt efter. Og spørgsmålet er, om nogen arbejdsgiver nogensinde vil have ham på lønningslisten.

Den type af biltyverier er desværre ikke enestående. Og da slet ikke i USA.

Mere efter annoncen

iBoosted har for nylig kunnet fortælle, om hvordan to ansatte slap afsted med et tyveri til mere end 20 millioner kroner. Eller det troede de i hvert fald. Læs mere om den sag her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler