Volvo afslører dansk pris på direktørbilen ES90

Den nye fuldelektriske Volvo ES90 får en startpris fra 653.000 kr. i Danmark. Modellen kan bestilles nu, og de første leveringer ventes i begyndelsen af 2026.

Annonce

Volvo Car Denmark har nu sat pris på mærkets næste store elbilnyhed. Den fuldelektriske Volvo ES90 lander i Danmark fra 653.000 kr. i varianten Single Motor med 333 hk og baghjulstræk.

Standard bliver Ultra-udstyrspakken, som blandt andet inkluderer elektrokromatisk glastag, adaptiv luftundervogn samt ventilerede og elektrisk justerbare forsæder og bagsæder.

For firmabilskunderne starter beskatningsgrundlaget på 609.000 kr. under de kommende afgiftssatser for 2026. Ifølge direktør Tobias Altehed er det netop balancen mellem rækkevidde, opladning og komfort, der gør modellen interessant:

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Danske kunder ønsker en elbil, der kan køre langt, oplade hurtigt og give ro i en travl hverdag. Det kan Volvo ES90 – og med priserne på plads er vi nu klar til at tage imod de første bestillinger,” siger han.

Hurtig opladning og lang rækkevidde i Volvo ES90

Volvo ES90 er bygget på SPA2-platformen og har en rækkevidde på op til 645 km. Med 800V-teknologi kan bilen lynlades fra 10 til 80 procent på blot 22 minutter, og på 10 minutters opladning kan den hente strøm til omkring 260 km.

Den lange akselafstand på 310 cm kombineret med luftundervognen skal give komfort på højt niveau, mens Volvo fremhæver, at ES90 har det laveste støjniveau i en Volvo-kabine til dato.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikkerhed er fortsat et centralt fokus. Modellen er udstyret med Volvo Safe Space Technology, der kombinerer LiDAR, fem radarer, syv kameraer og 12 ultralydssensorer, designet til at forebygge ulykker og beskytte både passagerer og medtrafikanter.

Produktion og levering af Volvo ES90

Produktionen af ES90 er netop startet, og biler bestilt nu kan leveres i starten af 2026. Med ES90 fortsætter Volvo sin strategi om udelukkende at lancere fuldelektriske biler, og modellen bliver samtidig den mest kraftfulde Volvo målt på computerkraft.

Nyheden om ES90 kommer i kølvandet på et vildt år for Volvo Cars. I 2024 opnåede koncernen et driftsresultat på 27 milliarder SEK og en omsætning på 400,2 milliarder SEK – det højeste nogensinde. Salget nåede op på 763.389 biler globalt.

Læs videre efter annoncerne

Det går dog ikke helt som smurt for Volvo Cars her i 2025. Det kan du læse mere om her.

Volvo Cars blev grundlagt i 1927 og er i dag repræsenteret i mere end 100 lande. Virksomheden beskæftiger omkring 42.600 fuldtidsansatte og har hovedkontor i Göteborg, hvorfra produktudvikling og markedsføring styres.

Produktionen sker blandt andet i Sverige, Belgien, USA og Kina, og forskningscentre findes både i Göteborg og Shanghai.

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder