Annonce

Volvo advarer: Elbiler alene løser ikke “klimaproblemet”

Volvo satser på genbrug, klimaneutrale fabrikker og cirkulær økonomi – men advarer om, at store batterier og fossil strøm kan udhule gevinsten.

Annonce

Volvo Cars har store ambitioner på klimaområdet. Men svenskerne er samtidig ærlige om, at elbiler alene ikke kan løse klimakrisen.

“De gevinster, som elbiler giver, forsvinder, hvis opladningen sker med elektricitet produceret af fossile brændsler. Opladning med vedvarende energi reducerer derimod bilens samlede udledning markant,” lyder det fra Volvo i deres klimaprogram.

Samtidig peger de på, at forbrugernes krav om længere rækkevidde skaber nye problemer.
“I dag føler folk sig mere trygge med længere rækkevidde. Men lang rækkevidde kræver større batterier, og det øger både bilens samlede CO₂-udledning og prisen,” skriver Volvo.

Annonce

Klimaneutrale fabrikker på vej fra Volvo

Volvo arbejder målrettet på at nedbringe udledningen på alle fronter. Allerede i dag er flere af deres fabrikker i Sverige og Kina CO₂-neutrale, og i 2026 åbner en ny fabrik i Slovakiet, der udelukkende skal køre på grøn energi.

Målet er klart: I 2030 skal udledningen pr. bil reduceres med 65-75 procent, og i 2040 vil Volvo være helt klimaneutrale på tværs af hele værdikæden – fra minedrift og leverandører til produktion, transport og genbrug.

“Hvis vi skal nå vores mål, må vi omfavne den cirkulære økonomi,” siger Vanessa Butani, Head of Sustainability hos Volvo Cars.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver tredje del skal være genbrug i en ny Volvo

I de kommende år vil Volvo øge brugen af genanvendte materialer. Målet er, at 35 procent af materialerne i en ny Volvo skal være genbrug i 2030.

Det handler især om aluminium, stål og plast – men på sigt også batterier.

Allerede nu er de på vej: I den kommende ES90 består 29 procent af aluminiumet af genbrug, mens 18 procent af stålet og 16 procent af plasten er genanvendt.

Artiklen fortsætter efter dette:

Volvo understreger, at det ikke kun er for klimaets skyld, men også for forretningen. Ifølge selskabet kan de allerede i 2025 spare omkring 1 mia. svenske kroner gennem cirkulære tiltag.

“At blive mere cirkulære er både godt for planeten og for vores forretning. Vi kan reducere spild, minimere behovet for råmaterialer og samtidig styrke vores konkurrenceevne,” skriver Volvo.

Fra skrot til reservedele

En stor del af indsatsen handler om at give gamle komponenter nyt liv. I dag genfremstiller Volvo 36 forskellige dele, blandt andet motorer, gearkasser og turboer.

Annonce for Auto Show

Ifølge selskabet bruger en genfremstillet del op til 85 procent mindre råmateriale og 80 procent mindre energi end en ny.

I 2022 sparede Volvo over 4.800 ton CO₂ ved at genfremstille 33.000 dele – en praksis, der skal udbygges markant frem mod 2030.

Vil være klimaduks i bilbranchen

For Volvo handler det om at føre an – også selvom de ikke er blandt verdens største bilproducenter.

“Vi vil føre an i branchen. Kunderne forventer, at vi går forrest, og vi har ambitionerne og historien til at gøre det,” siger Vanessa Butani.


Læs mere om Volvos planer i artiklen her!


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?