Volkswagen har fået udviklet en ny elbilplatform udvikles 30% hurtigere i Kina. Men tyskerne afviser at sælge de billige biler i Europa – de er kun til Kina og Mellemøsten.
Med åbningen af et nyt udviklingscenter i den kinesiske by Hefei har Volkswagen har taget et opsigtsvækkende, strategisk skridt.
Det er første gang i bilmærkets historie, at nye biler kan udvikles og bygges helt ud uden for Tyskland.
Ifølge tyskerne er den kinesiske udvikling både 50 procent billigere og 30 procent hurtigere. Men de kinesisk-udviklede elbiler vil ikke blive solgt i Europa.
Og det kommer de aldrig til.
Det bekræfter, Ralf Brandstaetter, der er Volkswagens topchef i Kina, ifølge Reuters.
Forholdet til Kina er omvendt nødvendigt for Volkswagen. I hvert fald hvis man spørger ledelsen selv.
Tyske bilmærker er nemlig kommet under massivt pres fra kinesiske konkurrenter, der i øjeblikket sidder på 60 procent af verdens største bilmarked.
Noget Volkswagen reagerer på ved at flytte både udviklingsarbejdet og selve produktionen til Kina. Men det ikke noget, europæiske kunder kommer til at mærke. Ikke for alvor i hvert fald.
Herhjemme og i resten af EU skal vi stadig betale mere for bilerne, selvom Volkswagen kan gøre det billigere.
Den store strategiske beslutning
– Vi tager vores udviklingskapacitet med til Kina for at få landet op på et nyt niveau, siger Ralf Brandstaetter.
– Vi styrker vores evne til hurtigt at reagere på lokale behov og forme teknologier, netop der hvor de vil blive brugt.
VW Gruppens absolut øverste direktør, Oliver Blume, har tidligere sagt, at den hidtidige strategi med at producere de fleste biler i Tyskland for at eksportere ikke længere virker.
Den nye strategi kan da også spare tyskerne, der i forvejen er hårdt presset på økonomien, for milliarder af euro
Ralf Brandstaetter siger selv aspekter af biludviklingen i Kina helt konkret koster det halve af, hvad den ville koste i Europa.
Samtidig kan udviklingstiden skæres med op til 30 procent. Af frygt for at tabe både ansigt og image vælger Volkswagen dog at køre de kinesiske biler uden om Europa.
De biler skal i stedet eksporteres fra Kina til Sydøstasien og Mellemøsten.
Kvalitet og image trumfer prisen
Den kompromisløse “Kina for Kina”-strategi er dog ikke helt entydig i VW-koncernen.
Cupra, der er et af Volkswagens mærker, har faktisk allerede en kinesisk bygget elbil i sit modelprogram.
I Danmark er modellen, Cupra Tavascan, en af de mest populære biler i 2025. Med 2.300 eksemplarer på nummerplader befinder bilen sig kun lige uden for top 10.
Bilen er designet i Barcelona.
Men den er udviklet på en modificeret udgave af tyskernes MEB-platform. Den bruges også af Volkswagen ID. UNYX 06.
VW’s beslutning om ikke at importere de billigere, kinesisk-udviklede elbiler til Europa understreger, hvor vigtigt tyskernes mærkeimage er.
Selv i en tid med dyb krise. De ønsker at undgå den risiko, der er forbundet med at lancerer nye biler, som ikke lever op til de europæiske forventninger.
Fremtiden: Der er færre penge til alt
Volkswagen håber, at den nye strategi vil frigøre midler.
De penge skal bruges til fremtidige kapitalinvesteringer. De skal også bruges til at forberede koncernen på en eventuel ny kruse.
Den nye tilgang kan betyde yderligere nedskæringer. Som Boosted kunne fortælle, at VW-ledelsen netop besluttet at stoppe en helt række investeringer i elbiler- og fabrikker.
Men den kan også betyde endnu mere ensartethed mellem mærker som Audi, Skoda og Volkswagen for at spare penge.
Der er simpelthen ikke store summer til innovation lige nu.
Volkswagens forsigtighed står i modsætning til den retning, det Stellantis-ejede, tyske bilmærke Opel går i.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, overvejer Opel angiveligt at tage en billig, kinesisk SUV fra mærket Leapmotor og sælge den med et Opel-logo på fronten.


