Volkswagen vender om og holder benzinmotoren i live

Den lille Polo med benzinmotor skal alligevel ingen steder, lyder det nu fra Volkswagen. – Der er ingen grænser for længe, vi kan blive ved, siger salgschef.

Annonce

Volkswagen har truffet en markant beslutning, der afliver mærkets ellers planlagte farvel til små biler med benzinmotorer.

I stedet fortsætter tyskerne med at bygge den lille Polo med forbrændingsmotor.

Beslutningen er taget, selvom VW er i færd med at udrulle deres nye, elektriske ID. Polo.

– Vi kan fortsætte med at bygge biler med forbrændingsmotor, sÃ¥ længe vi har brug for det, der er ingen grænser, siger Martin Sander til Auto Express.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sander, der kom fra Ford og ville forbyde benzin- og dieselbiler, er Volkswagens chef for salg, marketing og eftermarked.

Den fornyede Polo med forbrændingsmotor ser ud til at overleve i mange år endnu.

Benzin-Polo lever længere

Nyheden betyder, at benzin-Poloen får et nyt liv. Den vil blive opdateret for at kunne konkurrere med den nye ID. Polo.

Den nye ID. Polo forventes at få en pris omkring 200.000 kroner i Danmark. Den skal være en rigtig elektrisk Folkevogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spekulationer om, hvad der skulle ske med den gamle, benzindrevne Polo, har nu fået et klart svar.

– Der kommer en opdatering af Poloen med en forbrændingsmotor, bekræfter Sander.

Den eksisterende MQB-A0-platform er ifølge tyskerne ‘mere end i stand til at fortsætte produktionen’.

Læs videre efter annoncerne

Den nye Polo med forbrændingsmotor forventes at få en hybridmotor. Det er endnu uvist, om den får et comeback i Danmark.

Herhjemme er der kun én Polo tilbage: den 1-liters, femdørs med 80 hestekræfter. Den koster næsten en kvart million kroner.

VW-chefen: Ingen grænser for forbrændingsmotoren

Martin Sanders udtalelse er et opgør med Volkswagens tidligere, meget aggressive elektrificeringsstrategi.

Mere efter annoncen

Mærket har indset, at de er nødt til at forblive fleksible. De skal imødekomme den ustabile efterspørgsel på elbilmarkedet.

Volkswagen følger dermed andre bilmærker. De har også meldt ud, at de vil fastholde forbrændingsmotoren længere end oprindeligt planlagt.

Det skyldes primært at forbrugerne – altsÃ¥ bilisterne – ikke bider pÃ¥ elbilerne i det tempo, bilmærkerne var blevet stillet udsigt.

Beslutningen om at holde fast i Polo er strategisk vigtig. Den sikrer, at Volkswagen har mindst én model, der taler til folk som vil have en billig men ny benzinbil.

Mere efter annoncen

Grundet de tårnhøje afgifter skal Danmark dog ikke regnes med i den ligning. Volkswagens kovending kommer omvendt i en tid med stor usikkerhed i branchen.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, kræver seks EU-lande, at forbuddet mod nye diesel- og benzinbiler i 2035 lægges ned. De frygter, at europæisk bilindustri bliver til en “industriel ørken.”

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Læs flere nyheder