Bilindustriens største skandale til dato spøger stadig, selvom firmaet bag for længst er gået konkurs. Volkswagen tilbagekalder livsfarlige biler.
Verden over har bilmærkerne travlt med at tilbagekalde biler med defekte airbags fra den skandaleramt producent Takata.
Nu er det Volkswagens erhvervsbiler der er livsfarlige. Det skriver tyske Bild.
Helt konkret byggede Takata i mange år millioner af airbags, som opløser sig selv, og derfor ikke virker som de skal i tilfælde af uheld.
Tværtimod kan metalsplinter riskere at flyve rundt i kabinen i tilfælde af et uheld. Noget der allerede har dræbt over 20 bilister i USA. Volkswagen er dog ikke alene om at tilbagekalde biler i øjeblikket.
Tilbage i januar tilbagekaldte Citröen mere end 800.000 biler, der også er udstyret med Takata airbags. Og sidste år meddelte BMW, at man leder efter bilister der kan have udstyret deres biler med rat, som endnu ikke har fået nye airbags.
De livsfarlige airbags er også i Danmark
Hos Volkswagen blev de defekte airbags installeret mellem 2005 og 2018. Du kan bruge stelnummeret til at kontrollere, om dit køretøj er påvirket. Nummeret har 17 cifre. Du kan finde det enten i køretøjets instruktionsbog, servicehæfte eller på den nederste del af bilens forrude.
Skandalen, der betød, at Takata gik konkurs i 2018, har på verdensplan kostet mindst 36 personer livet indtil videre. Heraf var de 28 fra USA.
I juli 2024 meddelte BMW, at man tilbagekaldte mere end 400.000 biler, og bare nogle måneder senere sagde Ford, at 765.000 bilister for en sikkerheds skyld skulle lade deres biler stå.
Hos Ford har man ligefrem været ude i, at 100.000 tilbagekaldte biler skulle have skiftet airbaggen igen, da den første tilbagekaldelse ikke løste problem.
Herhjemme har både BMW, Nissan og Honda tilbagekaldt biler på grund af problemet med de livsfarlige airbags. Noget der, hvis de virker rigtigt, ellers skulle redde liv. Ikke eksplodere i en regn af metal.


