Volkswagen stopper investeringer i elbiler

Volkswagen stopper ifølge en række tyske medier investeringer i både bilfabrikker og modeller. Pengene er der ganske enkelt ikke.

Annonce

Hos Volkswagen er den økonomiske krise værre end først antaget.

Og nu skriver flere tyske medier – herunder avisen Bild – at mærket fra Wolfsburg er nødt til at trække i den økonomiske nødbremse.

Opbremsningen betyder, at ledelsen stopper investeringer i elbiler og opgraderinger af eksisterende fabrikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den primære årsag er ifølge Bild, at Volkswagens bestyrelse simpelthen ikke ved, om man har penge nok til nye modeller eller fabrikker.

Fredag skulle selvsamme bestyrelse ellers have godkendt en større investering i bilproduktionen på godt 100 fabrikker rundt om i verden. Men den beslutning er nu blevet udskudt.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, peger meget i retning af, at Volkswagen allerede kigger ind i 2026, hvor koncernen må undvære hele 82 milliarder kroner i budgettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det påvirker dog ikke kun fabrikker i Tyskland og Europa. At VW-bestyrelsen har udskudt beslutningen om investeringsplanen med flere måneder påvirker angiveligt også Audis planer om at bygge en fabrik i USA.

Fabrikken ville tyskerne ellers bygge for at undgå Trump-regeringens told på ‘ikke-amerikanske varer’. Men det bliver værre endnu.

For både Volkswagen og Porsche har i deres seneste kvartalsregnskaber fremlagt store tab. Porsche siger ligefrem, at mærkets forretningsmodel ikke længere virker.

Læs videre efter annoncerne

Det er især et faldende salg i Kina og investeringer i elbiler, der har slået fejl, som nu gør mere end ondt på tyskerne.

Det er fortsat uklart præcis, hvilke biler, fabrikker og hvilke mærker i VW-koncernen, der bliver ramt af den økonomiske opbremsning. Boosted følger sagen.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler