Volkswagen skifter mening: ID.2 bliver til ID.Polo

Volkswagen dropper sin navnestrategi for ID.-bilerne. Ifølge direktør Thomas Schäfer skal de forvirrende tal erstattes af ikoniske navne som Polo og GTI.

Annonce

Efter flere års kritik skifter Volkswagen nu mening og dropper de upopulære ID.-navne med tal. Fra 2026 vil bilmærkets elbiler i stedet bære de velkendte og ikoniske modelnavne som Polo og GTI.

Den nye navnestrategi er en markant kovending for den tyske bilgigant.

Siden 2018 har Volkswagen ellers satset på en fælles ID.-betegnelse for alle deres fuldelektriske modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den første bil i serien, ID.3, blev lanceret i 2020. Den blev fulgt op af modeller som ID.4, ID.5 og ID.7, hvor tallet angav bilens størrelse og segment.

Men nu er det slut med de forvirrende tal.

Konceptbilen ID. 2all bliver til ID. Polo

Den første model, der får et rigtigt navn, bliver den længe ventede, lille elbil. Den har hidtil været kendt som konceptbilen ID. 2all.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når den går i produktion i 2026, vil den få navnet ID. Polo.

Det sker i forbindelse med 50-års jubilæet for den originale Polo.

Volkswagen bekræfter desuden, at der også kommer en performance-udgave. Den vil få det legendariske navn ID. Polo GTI.

Læs videre efter annoncerne

En ny elektrisk kompakt-SUV, der vises som konceptbilen ID. CROSS, vil også blive lanceret i slutningen af 2026. Den vil være det elektriske modstykke til den nuværende T-Cross.

Direktør: Navne som Polo vækker følelser

Baggrunden for den nye strategi er et ønske om at gøre mærkets elbiler mere personlige og genkendelige for kunderne.

– Vores mange ikoniske modelnavne er fast forankret i folks bevidsthed. De stÃ¥r for et stærkt brand og legemliggør egenskaber som kvalitet og tidløst design, siger Volkswagen-direktør Thomas Schäfer.

– Derfor tager vi vores velkendte navne med ind i den elektriske tidsalder. ID. Polo er kun begyndelsen.

Mere efter annoncen

Salgs- og marketingchef Martin Sander er enig.

– En model som Polo viser, hvor kraftfuldt et navn kan være: det stÃ¥r for pÃ¥lidelighed, personlighed og historie. Netop derfor giver vi igen vores ID.-modeller navne, der vækker følelser, siger han.

Beslutningen er også et resultat af, at Volkswagen lytter mere til kundernes feedback. Det kommer også til udtryk i de nye modellers interiør, som vil få materialer af højere kvalitet og flere fysiske knapper.

Mens de små elbiler altså får de velkendte navne, sender Volkswagen den sidste generation af Golf med ren benzinmotor på pension med et brag.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, får den allersidste Golf R nogensinde den legendariske 5-cylindrede motor fra Audi RS3.

Et navneskift er dog langt fra det eneste, ID.2 har været igennem. Volkswagen valgte, som Boosted også kunne afsløre, at fyre den første designer bag elbil.

Ledelsen mente ganske enkelt, at designchefen Jozef Kaban gjorde det, han var ansat til, at for kedeligt. I dag er selvsamme Kaban hyret af det kinesiske mærke MG.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder