Donald Trumps toldpolitik har allerede kostet Volkswagen milliarder. Nu styrtdykker salget i USA, og overskuddet er halveret for den tyske bilproducent.
En kostbar affære er undervejs for Volkswagen i USA. Den tyske bilgigant har allerede tabt svimlende 9,4 milliarder kroner.
Tabene skyldes den straftold på 25 procent på bilimport, som den amerikanske præsident Donald Trump har indført.
Det oplyser Volkswagen selv ifølge Reuters.
De økonomiske konsekvenser er tydelige i koncernens seneste halvårsregnskab. Her er overskuddet efter skat næsten halveret. Det er faldet fra cirka 33,6 milliarder kroner til 20,9 milliarder kroner.
Den økonomiske modvind får Volkswagen til at justere forventningerne til resten af året. Før forventede koncernen en salgsvækst på fem procent.
Nu er forventningen nedjusteret markant. Volkswagen forventer nu et salg på samme niveau som sidste år.
Koncernen, som tæller ti bilmærker, advarer om “politisk usikkerhed og øgede handelsbarrierer”. Tyskerne regner, at deres nye prognose i hvert falder holder stik Ã¥ret ud.
Markedet reagerer på den politiske usikkerhed
Tallene for Nordamerika tegner et billede af en industri, der hurtigt har fundet bakgearet. Leverancerne af biler faldt med næsten syv procent i årets første halvdel. Det er sammenlignet med samme periode sidste år.
Ser man udelukkende på USA, er situationen endnu værre. Her er salget faldet med 8,5 procent.
Specielt de seneste tre måneder har været hårde for Volkswagen i Nordamerika. Her faldt salget med hele 16,2 procent.
Udviklingen flugter med de generelle tal for nyregistreringer af biler i EU. I juni faldt tallet med 7,3 procent.
Volkswagen førte an i juni med 270.767 nyregistrerede biler. Det var dog et fald på 7,8 procent i forhold til samme måned året før.
Toldkrigen rammer bredt i bilindustrien
Andre bilproducenter er også ramt. Elon Musks Tesla oplevede et endnu mere drastisk fald. Her faldt antallet af nyregistreringer med næsten 40 procent.
Volkswagen er altså ikke alene om at mærke konsekvenserne af Donald Trumps toldkrig.
Som Boosted tidligere har beskrevet, fosser pengene også ud af kasserne hos selv de amerikanske bilmærker.
En enkelt koncern måtte så sent som i denne uge meddele sine aktionærer, at man mangler hele 7 milliarder kroner. De mange penge er forsvundet på 90 dage.


