Volkswagen har tabt 8,2 milliarder kroner på 90 dage

Volkswagen har for første gang på en periode på 5 år et dundrende underskud på driften. Kaos hos Porsche er blandt andet skyld i en blodrød bundlinje, hvor der mangler 8,2 milliarder kr.

Annonce

Den tyske bilgigant Volkswagen har mere end ondt i økonomien.

Nye regnskabstal viser, at koncernen har tabt svimlende 8,2 milliarder kroner på bare 90 dage. Det er første gang siden corona-pandemiens udbrud i 2020, at giganten har et driftsunderskud.

Det fremgår af præsentationen af tallene for tredje kvartal af 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På trods af en lille stigning i det globale bilsalg på 1,8 procent (til 6,6 millioner biler) formåede Volkswagen ikke at tjene penge.

Det samlede driftsunderskud landede på 1,1 milliarder euro, svarende til 8,2 milliarder danske kroner, på en omsætning på over 80 milliarder euro.

Elbiler og USA-told får skylden

Ifølge finansdirektør Arno Antlitz skyldes det katastrofale resultat en række faktorer, som koncernen har “ringe kontrol over”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han nævner især de amerikanske handelstold-satser, som han anslår, koster virksomheden cirka fem milliarder euro årligt.

Derudover fortsætter salget af elbiler med at give problemer.

Selvom salget af elbiler stiger, er marginerne (indtjeningen pr. bil) fortsat alt for små. De massive investeringer i nye elbilmodeller tynger resultaterne tungt.

5 mia. euro nedskrivning på grund af Porsche-kaos

Den absolut største post i det blodrøde regnskab er dog en gigantisk nedskrivning på næsten fem milliarder euro (ca. 37 mia. DKK).

Den nedskrivning skyldes ifølge Volkswagen “delvist en gennemgang af Porsches produktstrategi”.

Det er en direkte konsekvens af det elbil-kaos, der i øjeblikket hærger hos datterselskabet Porsche.


Som Boosted for nylig kunne fortælle, er Porsches elbil-strategi slået fejl.

Det har ført til et historisk tab på 7,2 milliarder kroner i tredje kvartal hos Porsche selv – og nu rammer det altså også moderselskabet VW hårdt.

Mere efter annoncen

Nedskrivningen har fået det samlede driftsresultat for årets første ni måneder til at falde med katastrofale 58 procent til kun 5,4 milliarder euro.

Ny chip-krise truer med at lamme produktionen

Som om det ikke var nok, advarer Volkswagen nu også om en ny og akut chip-krise.

En politisk konflikt mellem Kina og Vesten har ført til, at Kina har forbudt eksport af simple, men afgørende, mikrochips fra det hollandsk-ejede firma Nexperia.

Mere efter annoncen

Uden de chips kan Volkswagen simpelthen ikke producere de biler, de har planlagt.

– Et produktionsstop med kort varsel kan ikke udelukkes” advarede VW i en internt skrivelse til de ansatte onsdag.

Der er flere nedskæringer på vej

Det samlede resultat af kriserne vil sandsynligvis være yderligere og mere brutale omkostnings- og investeringsnedskæringer.

I praksis kan det betyde endnu mere ensartethed mellem koncernens mærker som Audi, Skoda og Volkswagen for at spare penge.

Der er simpelthen ikke penge til at udvikle biler lige nu.

Den nye chip-krise fra Nexperia er den direkte årsag til, at Volkswagen nu er tvunget til at stoppe produktionen af den populære Golf-model.

Mere efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet