Volkswagen har fyret 548 ansatte i første halvår af 2025 for brud på reglerne. De fleste er fyret for at pjække, hvilket koster firmaet milliarder.
Den kriseramte tyske bilgigant Volkswagen har i de første seks måneder af 2025 fyret 548 ansatte.
Fyringerne er dog ikke en del af de gigantiskpe sparerunder, den tyske koncern lige nu har gang i.
I stedet er der tale om fyringer, der sker efter brud på koncernens interne regler. Det er især pjæk og snyd med sygedage, der plager VW.
Det fremgår af den seneste, interne disciplinær-rapport fra Wolfsburg.
Volkswagen er befinder sig turbulent periode med faldende efterspørgsel, produktionsstop og store, planlagte fyringsrunder.
Nu retter tyskerne også blikket indad og slår hårdt ned på medarbejdere, der ikke overholder reglerne.
Det skriver Bild.
Ud over de 548 fyrede medarbejdere, har 2.079 andre ansatte modtaget formelle advarsler i samme periode.
Pjæk er den primære årsag
Ifølge den tyske avis Bild er den primære årsag til de mange disciplinærsager og fyringer “ugyldige fraværsdage” – altså pjæk.
Alene på Volkswagens seks kernefabrikker i Tyskland er mere end 300 medarbejdere blevet fyret i år.
Det tal er allerede på niveau med det samlede antal for hele sidste år. Det viser, at ledelsen har skærpet tonen markant i de seneste måneder.
I en nylig advarsel på firmaets intranet blev de ansatte gjort opmærksomme på, at gentaget fravær uden gyldig grund kan føre til øjeblikkelig afskedigelse.
Koster 8 milliarder om året
Det store fravær er en enorm økonomisk byrde for den i forvejen pressede virksomhed.
I en tale sidste år udtalte VW-mærkets øverste chef, Thomas Schäfer, at fravær blandt de ansatte koster koncernen cirka 1 milliard euro om året. Det svarer til næsten 8 milliarder danske kroner.
Det er de penge, som firmaet nu forsøger at hente hjem ved at slå hårdt ned på medarbejdere, der ikke møder op på arbejde.
De 548 fyringer udgør kun en lille del af Volkswagens samlede arbejdsstyrke på over 560.000 ansatte.
De er dog et forvarsel om langt større nedskæringer. Volkswagen har allerede annonceret, at de planlægger at nedlægge 35.000 stillinger alene i Tyskland frem mod 2030.
Den hårde linje over for de ansatte skal ses i lyset af den dybe krise, som Volkswagen befinder sig i.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, er bilgiganten netop nu tvunget til at lukke to af sine vigtigste elbil-fabrikker i Tyskland, fordi efterspørgslen fra kunderne er kollapset.


