Annonce:

Volkswagen fortryder – alle elbiler skal laves om

Volkswagens tekniske chef Kai Grünitz fortæller nu, at alle mærkets elbiler skal laves om, fordi bilisterne skal ‘elske VW’ igen.

Annonce:

Volkswagen har besluttet at redesigne alle sine elbiler. Det nye design og den forbedrede ydeevne skal ‘tune’ elbilerne ind på et spor, der bedre afspejler Volkswagens vision, siger ledelsen.

– Denne stil burde være mere relateret til, hvad Volkswagen står for, siger Kai Grünitz, Volkswagens tekniske chef, til Autocar.

Det første skridt i denne omlægning bliver lanceringen af ID.2 All, som sker næste år. Denne model repræsenterer begyndelsen på en ny æstetik for Volkswagens elbiler, stærkt inspireret af tidligere Golf-modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Volkswagens designchef, Andreas Mindt, har kigget tilbage på mærkets historie for at finde de stilistiske elementer, der nu genopstår i de kommende elbiler.

I løbet af 2026 vil de opdaterede ID-modeller også blive introduceret. De nye modeller vil indeholde forbedringer, som stammer fra udviklingen af bilproducentens MEB-arkitektur. Ifølge Kai Grünitz betyder dette blandt andet lavere batteriomkostninger og forbedret ydeevne.

LÆS OGSÅ: Tesla har igen flest fejl til periodisk syn

– Kunderne vil se, at der er sket en ændring og en meget større ændring end forventet, siger Grünitz.


En central del af Volkswagens langsigtede strategi er udviklingen af SSP-platformen (Scalable Systems Platform). Teknologien bag er tænkt som et svar på konkurrencen fra kinesiske producenter og skal introduceres omkring 2028.

For at fremme SSP-projektet har Volkswagen indgået et samarbejde med Rivian, som indebærer en investering på ni milliarder kroner i et fælles selskab. Ifølge Grünitz vil samarbejdet kombinere Rivians teknologi med Volkswagens ekspertise i bilproduktion.

– Deres teknologi er tættere på det, vi ser i Kina. Det kombinerer vi med vores viden om at bygge biler efter en høj standard. Så det synes jeg er et godt samarbejde, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Med denne plan håber Volkswagen at genvinde sin position blandt bilproducenter og at kunne tilbyde elbiler, der er mere konkurrencedygtige og relevante i den fremtid bilindustrien umiddelbart står over for.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også