Volkswagen får bøde på 194 millioner kr. for slaveri

En arbejdsret i Brasilien har idømt Volkswagen den største bøde nogensinde for slavelignende arbejde. Tyskerne skal betale for flere årtier gamle forbrydelser

Annonce

Den tyske bilgigant Volkswagen er blevet idømt en historisk stor bøde på 194 millioner kroner for sin rolle i, hvad der betegnes som moderne slaveri.

En domstol i Brasilien har fundet bilmærkets datterselskab medansvarlig for slavelignende arbejdsforhold under et tidligere militærdiktatur i landet.

Det er den største bøde for moderne slavearbejde, der nogensinde er blevet givet til en virksomhed i Brasiliens historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Reuters.

Arbejdsretten i byen Redenção i delstaten Pará har beordret Volkswagen do Brasil til at betale en erstatning på 165 millioner reais.

Det svarer til cirka 194 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men selvom der nu er afsagt en dom, betyder det ikke, at Volkswagen vil finde sig i afgørelsen. Faktisk har tyskernes datterselskab allerede anket afgørelsen.

Udover bøden forventes det, at Volkswagen vil blive tvunget til at give de tidligere ‘ansatte’ og deres familier en officiel undskyldning.

Volkswagen anker dommen

I en officiel udtalelse meddeler Volkswagen do Brasil, at de vil fortsætte med at forsvare sig ved højere retsinstanser.

Læs videre efter annoncerne

– Med en 72-årig tradition opretholder VW konsekvent principperne om menneskelig værdighed og overholder nøje alle gældende arbejdslove og -regler, lyder det i en erklæring fra tyskerne.

Anklagerne er yderst alvorlige og beskriver en meget mørk periode i bilmærkets historie.

Efterforskningen i sagen begyndte i 2019. Den blev indledt, efter at en præst ved navn Ricardo Rezende havde dokumenteret sagen.

Et forsøg på et forlig uden om domstolene mislykkedes i 2023, og sagen endte derfor i retten i december 2024.

Bevæbnede vagter og gældsfælder

Mere efter annoncen

Anklagerne vedrører forholdene på kvægfarmen Fazenda Vale do Rio Cristalino, også kendt som “Fazenda Volkswagen”. Farmen blev etableret i 1970’erne med støtte fra det militærdiktatur, der dengang sad på magten.

Ifølge anklageskriftet blev hundredvis af midlertidigt ansatte arbejdere på farmen udsat for nedværdigende arbejdsforhold og ekstremt lange arbejdsdage.

Politiets efterforskere har afdækket, at der blev brugt bevæbnede vagter til at forhindre arbejderne i at forlade Volkswagens område.

Der blev også anvendt et system med gældsbinding. Det betød, at arbejderne blev fanget i en gældsspiral, som gjorde det umuligt for dem at rejse hjem eller taget arbejde andre steder.

Mere efter annoncen

Det er ikke første gang, at et stort bilmærke bliver anklaget for at udnytte sine ansatte på det groveste.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, er den kinesiske bilgigant BYD også blevet beskyldt for at byde sine medarbejdere slavelignende arbejdsforhold.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler