Scout, som VW vil genoplive, har tekniske problemer. Derfor bliver mærket ikke til noget i 2027. Softwarefejl og dyre batteriproblemer får skylden.
Det genoplivede Scout Motors, som Volkswagen vil genoplive, har tekniske problemer.
Derfor bliver det ikke til nogen lancering i 2027. Heller ikke selvom ordrebøgerne tilsyneladende bugner af ordre på ‘alternative’ benzinbiler.
Den tyske bilgigant har netop meddelt, at de længe ventede SUV- og pickup-modeller er ramt af voldsomme forsinkelser.
Ifølge Der Spiegel betyder det, at de første biler tidligst ruller ud fra fabrikken i sommeren 2028.
Problemerne skyldes især et fejlslagent software-samarbejde med den amerikanske elbilsproducent Rivian.
Volkswagens egen software-enhed, Cariad, er nu tvunget til at træde til for at løse de kritiske udfordringer.
Det har skabt en flaskehals i udviklingen, som gør det umuligt at holde den oprindelige tidsplan.
Samtidig har et skiftende politisk klima i USA fået Volkswagen til at ændre kursen for Scout Motors. Da den amerikanske regering i 2025 fjernede de store subsidier til elbiler, faldt interessen for de rene elmodeller drastisk.
Det har dog skabt helt nye mekaniske udfordringer for de ingeniører, der arbejder på projektet. På grund af den elektriske platform er der ikke plads til benzintank i bilen.
Og fordi motoren nu skal lægges bagerst i de kommende biler, skal inginørerne begynde delvist forfra med designet.
Trods de mange bump på vejen fortsætter byggeriet af en enorme fabrik i South Carolina. Anlægget har kostet over 20 milliarder danske kroner at opføre og står nu næsten færdigt.
Men i stedet for at producere biler til næste år, må de mange ansatte nu vente på, at teknologien endelig bliver klar.
Om forsinkelserne får betydning for de ansatte på fabrikken, melder historien ikke noget om.
Produktion af elbilen Scout Traveler i South Carolina
- Den nye fabrik i Blythewood vil skabe over 4.000 permanente arbejdspladser.
- Ved fuld kapacitet skal anlægget producere 200.000 biler om året.
- Scout Traveler og Terra-pickupen skal koste under 415.000 danske kroner i basismodellen.


