Annonce

Volkswagen advarer – brug ikke sæderne i 2.220 elbiler

En alvorlig airbag-fejl tvinger Volkswagen til at tilbagekalde ID.7 og ID.Buzz. Ejere advares mod at bruge passagersædet.

Annonce

Beskeden fra Volkswagen til en række el-bilejere er meget klar og alvorlig. Passagersædet foran må ikke benyttes, før bilerne har været en tur på værksted. Advarslen gælder for ejere af ID.7 og ID.Buzz.

Årsagen er en tilbagekaldelse, som skyldes en potentiel farlig fejl i airbaggen i passagersiden. Flere tusinde biler i Skandinavien er berørt af problemet.

Volkswagen har udsendt et informationsbrev til de berørte bilejere. I brevet opfordres ejerne til at deaktivere airbaggen og bestille tid på et af Volkswagens egne værksteder.

Annonce

Selve fejlen er fundet i airbaggens gasgenerator. Den kan have en defekt, som reducerer airbaggens beskyttende effekt ved en kollision. Det kan få alvorlige konsekvenser.

Der er også en risiko for, at huset omkring gasgeneratoren kan sprænges. Det kan medføre, at smådele bliver slynget ud i kabinen og rammer passageren.

Sikkerhedsfejl på VW ID.Buzz og ID.7

Marcus Thomasfolk, pressechef hos Volkswagen i Sverige, oplyser til Carup, at problemet ligger i et defekt airbagmodul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Selve fejlen består i en defekt gasgenerator i selve airbagmodulet. Fejlen kan føre til reduceret effekt i tilfælde af, at airbaggen udløses i tilfælde af en kollision, siger han.

Han uddyber risikoen.

– I et sådant tilfælde er der også risiko for, at gasgeneratorens hus brister og forårsager skade på passageren.

Artiklen fortsætter efter dette:

Indtil videre er 1.400 biler i Sverige berørt. Det drejer sig om modellerne VW ID.7, ID.Buzz og Taigo. I Norge er tallet 800 biler for modellerne ID.7 og ID.Buzz.

Tilbagekaldelsen kommer på et uheldigt tidspunkt for mange. Sommerferien står for døren, og mange familier skal på bilferie.

Volkswagen i Danmark og den nye tilbagekaldelse

Forbuddet mod at bruge sædet skaber derfor praktiske udfordringer for de ramte bilejere.

Annonce for Auto Show

Selve reparationen på værkstedet forventes at tage mellem en og tre timer. Her vil den defekte komponent i airbagmodulet blive udskiftet.

Det præcise antal berørte biler i Danmark er endnu uvist.

Boosted har rettet henvendelse til den danske importør af Volkswagen for at få oplyst, hvor mange danske bilejere, hvis biler er eller kan være ramt af fejlen.

Volkswagen i Danmark oplyser via pressechef Thomas Hjortshøj, at det drejer sig om cirka 670 biler i Danmark.


Af dem er en god del ifølge pressechefen parallelimporteret.

Airbag-problemet er ikke den eneste udfordring, Volkswagen har haft med deres nye elbiler. Boosted kunne for nylig fortælle, at mærket måtte tilbagekalde ID.Buzz, fordi der er for meget plads på bagsædet. Læs mere om det her.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?