Boosted.dkBoosted Magazine

En markant svensk prisreduktion udløste akut mangel på brændstof, da tusindvis af bilister ville tanke samtidig. På den anden side er der meget at spare.

Sverige løb tør for benzin, da brændstofafgiften blev sat ned i en historisk og højst usædvanlig prisændring. Den pludselige og markante prisreduktion skabte et gigantisk pres på pumperne, hvilket efterlod adskillige svenske tankstationer fuldstændig gabende tomme.

Manglen på brændstof ramte ifølge Sveriges Radio især de mange servicestationer tæt på den norske landegrænse, hvor udenlandske naboer strømmede til i tusindvis.

En af de mange skuffede bilister, som måtte køre tomhændet fra de udtørrede pumper, var den lokale svenske borger Börje Johansson. Han måtte opgive sit forehavende og rulle direkte hjem i garagen med en næsten tom brændstoftank.

– Alle tankstationerne her var tomme. Der var ingenting, siger Börje Johansson til lokalstationen P4 Jämtland om det rystende syn, der mødte ham ved standeren på den lokale tankstation.

I øjeblikket er den svenske literpris på diesel hele 6 kroner lavere end på de danske tankstationer. For en almindelig bilist med en tank på 50 liter giver det en kontant besparelse på over 360 kroner pr. optankning.

Grænsehandel og ferietrafik lagde Sverige ned

Den store prisforskel fik også de norske naboer til at krydse grænsen i en sand strøm for at sikre sig det billige brændstof til ferien. Den eksplosive efterspørgsel i sommerferien overbelastede lynhurtigt de svenske tankvogne og det tilhørende distributionsnetværk.

Ifølge de officielle oplysninger fra brancheorganisationen Drivkraft Sverige var omkring fire store stationer fuldstændig tømt for de dyrebare dråber.

Energiselskaberne fik dog hurtigt dirigeret ekstra nødleverancer ud til de hårdt ramte grænseområder i løbet af få timer.

– Det er ikke et almindeligt eller strukturelt problem i Sverige, men når det opstår, skyldes det primært prisændringer.

– Vi havde nu en større prisændring den 1. juli, som øgede presset på hele logistikkæden nationalt, forklarer David Sällh, der er ansvarlig for sikkerhedsspørgsmål hos Drivkraft Sverige, til bilmagasinet Vi Bilägare.

Mange svenske forbrugere havde bevidst ventet med at fylde tanken til efter datoen for afgiftsnedsættelsen. Det skabte en ekstrem pukkel af ventende kunder, som tankstationerne slet ikke var dimensioneret til at håndtere på én gang.

Samtidig skriver DR, at danske bilister valfarter til netop Sverige for at tanke billigt. Og selvom om turen over Øresund bestemt ikke er gratis.

Bilproducenter tvinges til at installere en fast batteriindikator i alle nye elbiler, og de risikerer en astronomisk straf i kroner pr. solgte bil.

Nyt EU-krav udløser bøde på 225.000 kroner pr. bil, hvis bilmærkerne svigter de skrappe fremtidige retningslinjer for batteriovervågning.

De europæiske myndigheder indfører nemlig en ekstremt kontant og kompromisløs lovgivning for at beskytte forbrugerne mod skjult kapacitetstab.

Fabrikanterne tvinges ifølge Autoweek til at installere en præcis “sundhedsindikator”, som viser batteriets reelle sundhedstilstand i procent.

For de store bilkoncerner med mange tusinde solgte biler på de europæiske veje kan manglende efterlevelse lynhurtigt resultere i gigantiske milliardbøder.

De nye regler træder uigenkaldeligt i kraft den 29. november og gælder for samtlige fabriksnye bilmodeller.

Stramningerne omfatter alle nye elbiler samt genopladelige hybridbiler, der er udstyret med en batteripakke på over 2 kWh. Myndighederne vil samtidig håndhæve helt specifikke minimumskrav til batteriernes langsigtede holdbarhed i hverdagen.

Batteriet skal som minimum bevare 80 procent af den oprindelige kapacitet efter fem år eller 100.000 kilometer på tælleren. Efter otte år eller 160.000 kilometer skal kapaciteten fortsat ligge på mindst 72 procent.

Obligatoriske stikprøver skal afsløre svindel med batterikapaciteten

For at verificere de officielle fabriksdata vil myndighederne løbende udføre omfattende og uanmeldte stikprøvekontroller på tværs af medlemslandene. Hvert eneste år vil EU udvælge mindst 500 biler af en specifik model til grundige laboratorietests.

Køretøjerne testes under ekstreme forhold i både den iskolde nordiske vinter og den bagende sydeuropæiske sommervarme. Mindst 90 procent af de udvalgte testbiler i stikprøven skal uden undtagelse klare de skrappe krav.

Viser det sig, at en specifik bilmodel mister strømmen alt for hurtigt, vil det omgående blive stemplet som en decideret konstruktionsfejl.

I de tilfælde tvinges bilmærkerne til at tilbagekalde samtlige biler i Europa og udskifte de defekte battericeller for egen regning. Med andre ord gratis for forbrugerne.

Den europæiske bilproducentforening, ACEA, har dog allerede advaret om, at de nye krav kun vil gøre bilerne dyrere. De avancerede overvågningssystemer kan gøre de færdige biler omkring 15.000 kroner ude hos forhandlerne..

For kommende købere, der kigger efter brugt elbil, kan de nye EU-krav dog være en stor sejr for gennemsigtigheden på markedet, fordi batteriets sundhedstilstand alt skal kunne aflæses direkte på et display i bilen.

Europa-Kommissionen vil tvinge bilmærkerne til at indføre automatiske bremsesystemer i alle personbiler for at stoppe fartovertrædelser.

Nyt EU-krav vil gøre det umuligt at køre for stærkt i personbiler, hvis et nyt og yderst vidtgående lovforslag bliver stemt igennem i Bruxelles.

Det er EU, der i øjeblikket undersøger muligheden for at indføre systemer, der helt automatisk bremser en personbil, hvis fartgrænsen overskrides.

Den restriktive overvågningsteknologi skal efter planen rulles ud som et lovkrav til bilindustrien i 2030. Det skriver blandt andre The Telegraph.

Systemet skal bruge en avanceret kombination af satellitnavigation, digitale kort, 5G-signaler samt kameraer på forruden, der konstant aflæser trafikskiltene langs vejene.

I nødsituationer skal bilisten dog midlertidigt kunne deaktivere det computerprogram, som ellers skal bremse bilen ned helt automatisk.

Initiativet er en direkte videreudvikling af de skrappe regler, som unionen allerede indførte for alle fabriksnye biler i 2024.

Dengang blev ‘den intelligent fartassistent (ISA)’ gjort obligatorisk, systemet advarer mod hastigheds-overtrædelser med høje lyde eller vibrationer i rattet. Det viser sig dog, at ISA tager fejl hver fjerde gang.

Noget, der allerede har fået bilisternes sind i kog.

En af dem er Boosted-læser Bjarne Woetmann, der ville ønske, han kunne annullere handlen på en Suzuki Swift, fordi systemet er næsten umuligt at deaktivere.

Flere store trafiksikkerhedsorganisationer ser ifølge medierne nogle enorme fordele ved, at elektronikken nu rent faktisk overtager kontrollen og griber fysisk ind over for de fartglade bilister.

Eksperter vurderer, at teknologien kan reducere antallet af alvorlige trafikulykker på de europæiske veje markant.

Kritiske røster advarer mod uforudsigelige opbremsninger i tæt trafik

Kritikere og bilistorganisationer advarer omvendt om, at en bil, der pludselig bremser helt uventet, kan skabe livsfarlige situationer på motorvejen.

Systemets store afhængighed af GPS-data og ikke-opdaterede kortbøger udgør desuden en massiv sikkerhedsrisiko i hverdagen.

– Det har potentiale til at forårsage ulykker, ikke løse dem.

– Folk vil stadig flytte opmærksomheden fra vejen, og ulykker vil stadig ske, siger Brian Gregory, administrerende direktør for Alliance of British Drivers, til Telegraph.

Han retter en usædvanlig hård kritik mod forslaget og frygter, at myndighederne fuldstændig fjerner det personlige ansvar bag rattet.

It-eksperter peger samtidig på, at de centrale systemer kan blive sårbare over for ondsindede cyberangreb i fremtiden.

– Dette er et overbevisende koncept for fremtiden, siger fortalerne.

Men Brian Gregory er dybt uenig.

– Det er et overvågningssamfund, der er gået for langt.

– Disse mennesker tror, de kan kontrollere alt, men de kigger ikke på de rigtige beviser.”

Myndighederne i Bruxelles fortsætter i øjeblikket de indledende samtaler med både bilindustrien og forskellige europæiske trafiksikkerhedsorganisationer for at lægge det tekniske fundament bag forbuddet.

Bilisterne skal dermed indstille sig på, at det at køre i en ny bil i fremtiden bliver en markant anderledes oplevelse. Spørgsmålet er præcist hvornår, bilerne skal forhindre dig i at køre for stærkt.

Tjekkiet har som det første EU-land – udover Tysklands frie hastighed – valgt at hæve hastighedsgrænsen på udvalgte motorveje til 150 km/t. Gevinsten er ikke nødvendigvis så stor.

Gevinsten ved at hæve hastigheden til 150 km/t testes lige nu i et forsøg på Tjekkiets motorveje.

Den højere hastighedsgrænser skaber stor debat om både trafiksikkerhed, tidsbesparelse og det rå brændstofforbrug. Alligevel holder Tjekkiets myndigheder fast.

Det er det tjekkiske vejdirektorat, som har iværksat det store pilotprojekt på en 47 kilometer lang strækning af motorvej D3. Hastighedsstigningen er dog langtfra permanent, da de digitale vejskilte hurtigt kan ændre sig til et markant lavere tal.

Den høje fart er udelukkende tilladt, når både vejret, den aktuelle sigtbarhed og trafiktætheden tillader det. Tidsmæssigt ser en højere hastighedsgrænse altid yderst attraktiv ud for de utålmodige bilister på langfart.

De faktiske målinger viser dog, at de reelle tidsgevinster ude i virkeligheden ofte er betydeligt mindre, end mange bilister antager. At øge farten fra 130 til 150 kilometer i timen sparer teoretisk set cirka seks minutter rejsetid.

Beregningsmodellen forudsætter dog utopisk, at man kan holde den høje fart fuldstændig konstant under hele køreturen.

I praksis vil tætte bilkøer, vejforhold og langsomme overhalinger af tunge lastbiler hurtigt æde tidsfordelen op.

Brændstofforbruget eksploderer ved de høje hastigheder på motorvejen

Kørsel med de høje hastigheder bringer desuden en række mærkbare økonomiske ulemper med sig for bilisterne.

Luftmodstanden øges nemlig med kvadratet af hastigheden, hvilket skader bilens samlede effektivitet voldsomt.

For en helt almindelig personbil betyder stigningen et markant hop i brændstofforbruget på cirka 10 til 25 procent. Hvis en fornuftig familiebil normalt klarer 15 kilometer pr. liter, vil tallet nemt falde til blot 11 kilometer pr. liter.

Hvis asfalten på strækningen er våd af regn, forvandles den høje fart lynhurtigt til en direkte risikabel affære. Risikoen for akvaplaning stiger voldsomt, da de brede sommerdæk simpelthen ikke kan nå at aflede vandmængderne fra dækmønsteret.

Politiet i Tyskland leder med lys og lygte efter den eller de bilister, som tidligere på måneden har ødelagt en mobil fotovogn til 1 million kroner.

Den er helt ny, og så koster den op mod 1 million kroner.

Men det hjælper ikke meget at være skudsikker, når mobile fotovogne som den på Klever Strasse i Uedem, Tyskland, kan males over og dermed sættes ud af spillet.

I et opslag på Facebook skriver tysk politi, at det var præcis sådan noget hærværk, som en eller flere ukendte gerningsmænd tidligere på måneden stod bag.

Det har ikke første gang, den slags er sket. Tilbage i august 2025 gik det endnu vildere for sig, da en vred bilist valgte at sprænge en lignende mobil fotovogn i luften.

Dengang sagde politiet, at bøden – selvom man umiddelbart ikke kunne finde frem til gerningsmanden – alligevel kan være på vej.

Det samme har dansk politi opgivet. Ordensmagten ved ganske enkelt ikke, hvem der har ødelagt en automatisk trafikkontrol i nærheden af Esbjerg. Og man kommer af indlysende årsager ikke et opklaring nærmere.

Derfor er efterforskningen lagt ned.

Tilbage i Tyskland efterlyser det lokale politi oplysninger om hærværket. Eller rettere sagt oplysninger om den hvide spaymaling der har sat den hamrende dyre fotovogn ud af spillet.

En 44-årig Tesla-ejer sigtes nu for drabet på den 76-årige Martha Avila, der døde, da hun blev ramt af bilen, mens hun sad i sin dagligstue. Manden nægter alt og giver Tesla skylden.

Den 44-årige Michael David Butler er blevet sigtet for manddrab.

Det sker, fordi anklagemyndigheden i Texas mener, at han med sin bil, en Tesla Model 3, slog den 76-årige Martha Avila ihjel, mens hun befandt sig i sit hjem.

Butler har hele vejen igennem nægtet at være skyld i noget som helst. Tværtimod har han givet Tesla skylden for dødsulykken den 19. juni i år.

Men Tesla har fuldstændig afvist, førerens udlægning af hvad der egentlig skete. Bilmærkets direktør Elon Musk fortæller i den forbindelse, at det selvkørende system FSD er programmeret til at køre langsomt i boligkvartere.

En af Teslas software-udviklere fortæller i øvrigt, at man har fundet frem til bilens logfiler umiddelbart før og efter ulykken. Og ifølge Tesla viser de, at Butler manuelt slog alle assisent-systemer fra ved at trykke på speederen.

Den 44-årige sidder nu fængsel, efter at en dommer har sat en kaution på 150.000 dollar svarende til lige knap en million danske kroner før retssagen mod ham.

Ifølge ABC News protestede Michael David Butler ikke over den afgørelse.

Omvendt vil familien til den 76-årige Martha Avila have hævn. Økonomisk hævn. Udover retssagen om manddrab har familien sagsøgt Michael David Butler for et beløb på én million dollar svarende til 7,5 millioner danske kroner.

Det er ikke første gang, at bilister forsøger at give Teslas teknologi skylden for deres egne dumheder.

Blandt blev en den 35-årig mand dømt til at betale 700.000 kroner tilbage, efter at eks-konen havde sladret om hans opførsel bag rattet i en Tesla Model 3.

Manden påstod i øvrigt, at ekskonen havde bedøvet ham umiddelbart før køreturen, der endte med en totalskadet bil.