Vildt nok! Steve fandt 9 BMW E28 i en lade

Historien om disse ni, gamle BMW’er er beviset på, at man ikke altid skal tage et nej for et nej i første omgang.

Der findes en lade i England. Okay, i det store land findes der mere end en. Men i lige denne lade opbevares noget af en BMW-samling. Og indtil marts 2019 bestod den blandt andet af hele ni eksemplarer af BMW 5-serien med modelbetegnelsen E28.

Bilerne er – eller rettere var – alle som én ejet af den samme mand. Ifølge carandclassic, som først bragte historien tilbage i maj 2019, vil han dog ikke kalde sig selv for samler.

Men nok nærmere en som bare tilfældigvis har rigtigt mange BMW’er stående. Med en forkærlighed for E28 5 Serien.

Men i marts sidste år blev de altså købt på én gang – og det af endnu én mand, Steve Curtis.


Faktisk havde Steve været i kontakt med ‘samleren’ år forinden. Men det var for at købe nogle reservedele og kigge på 7 Serier. Prisen kunne de dog ikke blive enige om, alligevel holdt de to kontakten.

LÆS OGSÅ: Sørens Skyline GT-R – Godzilla på danske plader

Og da ‘samleren’ ringede til Steve for at høre, om han ville være interesseret i at købe de mange E28’ere, slog han til. Sådan går historien – i korte træk altså.

Curtis har i næsten et årti repareret og restaureret gamle Bimmere. Men selv en mand med hans erfaring vurderer, at der er næsten uendeligt mange timers arbejde i rust- reperationer på de gamle tyskere alene.

Hvad er der så i ‘samlingen’. Jo, ifølge Steve Curtis’ egne optegnelser er der tre 520i, to 525’ere, en M535i med manuelt dogleg-gear, en M535i med ‘almindeligt’ H-gear og en 535i med automat-kasse.

Selv skriver Steve Curtis, at bilerne stod parkeret ‘spejl mod spejl’, da han kom for at hente dem.

Nu skriver vi så maj 2020. Og hvad der siden er sket med de mange BMW’er, kan vi ikke helt blive kloge på. Men det lader til, at nogle af dem allerede er solgt videre.

Længere nede i denne artikel kan du se korte videoer med samtlige ni biler.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billeder og video af de gamle Bimmere.


Reklame: